Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 7. April
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
Jstedenfor at have Besindighed nok til at nyde hendes Uro,
at lade den opflamme hendes Skjønhed og gjennemglode den,
tilveiebringer han kun en uskjøn Confusion, og dog vender
han glad hjem, bilder sig ind, at det var noget Herligt —- —— —-
Men hvor Satan bliver Mennesket af, Klokken gaaer allerede
til To. Ja, det er et fortræffeligt Folkefcerd, disse Kjære-
ster. Saadan en Slyngel lader en ung Pige vente paa sig.
Nei da er jeg et ganske anderledes paalideligt Menneske! Det
bliver vel bedst at tiltale hende, naar hun nu for femte Gang
passerer mig forbi. »Tilgiv min Dristighed, skjønne Frøken,
De søger vist deres Familie heroppe, De er flere Gange gaaet
mig hurtigt forbi, og idet mit Øie fulgte Dem, har jeg be-
mærket, at De stedse er standset i det næstsidste Værelse, maa-
skee er De uvidende om, at der er endnu et Værelse indenfor,
muligen traf De der dem, De søger««. Hun neier for mig;
det klæder hende godt. Leiligheden er gunstig, det glæder
mig, at Mennesket ikke kommer, man fisker altid bedst i rørte
Vande; naar en ung Pige er i Sindsbevægelse, kan man
med Held vove meget, som ellers vil mislykkes. Jeg har
bukket for hende saa høfligt og fremmed som muligt, jeg sidder
atter paa min Stol, seer paa mit Landskab og holder Øie
med hende. Strax at følge var for meget vovet, det kunde
synes jeg var paatrængende, og saa er hun strax paa sin
Post. Nu er hun i den Formening, at jeg tiltalte hende af
Deeltagelse, og jeg er vel anskreven. — Der er ikke en Sjæl
i det inderste Værelse, det veed jeg godt. Eensomhed vil virke
gavnligt paa hende; saa længe hun seer mange Mennesker
omkring sig, er hun urolig, naar hnn er ene, bliver hun vel
stille. Ganske rigtigt, hun bliver derinde. Om lidt kommer
jeg en passant til; jeg har Ret til en Replik endnu, hun
skylder mig jo saa godt som en Hilsen. — Hun har sat sig
ned. Stakkels Pige, hun seer saa veemodig ud; hun har
grædt, troer jeg, eller idetmindste havt Taarer i Øiet. Det
er oprørende — at volde en saadan Pige Taarer. Men væk
rolig, Du skal blive hævnet, jeg skal hævne Dig, han skal faae
at vide, hvad det er at vente. — Hvor er hun skjøn, nu da,
227
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
