- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
342

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 11. April - d. 14. April

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

342

Stilhed i mig, da er det ligesom Ahnelse og Erindring væ-
vede et Billede, som dog ikke kan vinde Skikkelse for mig,
fordi jeg ikke kan faae det til at staae stille i Sammenhæng,
det er som et Monster i en fiin Væv, Monsteret er lysere
end Grunden, alene kan det ikke sees, dertil er det for lyst. —
Det er en besynderlig Tilstand at være i, og dog har den
sin Behagelighed saavel i sig selv som ogsaa fordi den for-
visser mig om, at jeg endnu er ung. Det kan ogsaa en an-
den Betragtning lære mig, den nemlig, at jeg bestandig søger
mit Bytte blandt de unge Piger, ikke blandt de unge Koner.
En Kone har mindre Natur, mere quuetteri, Forholdet til
hende er ikke skjønt, ikke interessant, det er pikant, og det
Pikante er altid det Sidste. — Jeg havde ikke ventet, at jeg
skulde være istand til igjen at smage denne Forliebelsens
Førstegrøde. Jeg er dukket under i Forelskelse, jeg har
faaet hvad Svommerne kalde en Gammel, intet Under, at jeg
- er lidt fortumlet. Desto bedre, desto Mere lover jeg mig af
dette Forhold.

d. l4.

Neppe kjender jeg mig selv. Mit Sind bruser som et
oprørt Hav for Lidenskabens Storme. Dersom en Anden
kunde see min Sjæl i denne Tilstand, vilde det synes ham,
at den som en Jolle borede sig med Spidsen ned i Havet,
som om den i sin rædsomme Fart maatte styre ned i Afgrun-
dens Dyb. Han seer ikke, at oppe i Maften sidder der en
Matros paa Udkig. Bruus op J vilde Kræfter, rører Eder
Lidenskabens Magter, om Eders Bølgeslag end kaster Skum-
met mod Skyerne, I formaae dog ikke at optaarne Eder over
mit Hoved; jeg sidder rolig som Klintekongen.

Jeg kan næsten ikke finde Fodfæfte, som en Vandfugl
søger jeg forgjeves at nedlade mig imit Sinds oprørte
Hav. Og dog er et saadant Opror mit Element, jeg bygger
derpaa, ligesom Aloedo ispjda bygger Rede paa Havet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free