- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
344

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 21. April - d. 5. Mai

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

344

Lyst at nyde. Hende søger jeg overalt. Det gjør mig ofte
ubillig, omtaager mit Blik, enerverer min Nydelse. Den
kommer nu snart den skjønne Tid, da man i det offentlige
Liv paa Gader og Stræder opkjober Smaa-Fordringer, som
man om Vinteren i Selskabs-Livet lader sig dyrt nok betale;
thi en ung Pige kan glemme Meget, men ikke en Situation.
Selskabs-Livet bringer En vel i Berøring med det smukke
Kjøn, men det har ingen Art, naar man der skal begynde
Historien. J Selskabs-Livet er enhver ung Pige bevæbnet,
Situationen fattig og atter og atter forekommet, hun faaer
ingen vellystig Rystelse. Paa Gaden er hun i rum So, og
derfor virker Alt stærkere, ligesom Alt er gaadefuldere. Jeg
giver 100 Rd. for et Smiil af en ung Pige i en Gade-Si-
tuation, ikke 10 Rd. for et Haandtryk i et Selskab, det er
aldeles forskjellige Montforter. Naar Historien er i Gang,
da søger man den Paagjeldende i Selskaberne. Man har en
hemmelighedsfuld Communication med hende, der frister, det
er det virksomste Incitament, jeg kjender. Hun tør ikke tale
derom, og dog tænker hun derpaa; hun veed ikke, om man
har glemt det eller ikke; snart leder man hende vild paa en,
snart paa en anden Maade. Jaar samler jeg nok ikke meget
ind, denne Pige beskjeftiger mig for meget. Mit Udbytte
bliver fattigt i en vis Forstand, men saa har jeg jo Udsigten
til den store Gevinft.

d. 5.

Fordomte Tilfælde! Aldrig har jeg forbundet Dig,
fordi Du har viist Dig, jeg forbander Dig, fordi Du slet
ikke viser Dig. Eller skal det maaskee være en ny Opfin-
delse af Dig, ubegribelige Væsen, ufrugtbare Moder til Alt,
den eneste Rest, der blev tilbage fra hiin Tid, da Nødven-
digheden fødte Friheden, da Friheden atter lod sig narre ind
iModersliv igjen? Fordømte Tilfælde! Du min eneste
Medvider, det eneste Væsen, jeg agter værdigt til at være
min Allierede og min Fjende, altid Dig selv liig i Ulighed,
altid ubegribelig, altid en Gaade! Dig, hvem jeg elsker med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free