Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 15. Mai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
langsomt, ingen Jilsomhed forstyrrede hendes Fred eller Om-
givelsens Ro. Ved Ser sad en Dreng og fiskede, hun stod
stille, betragtede Vandspeilet og det lille Flod. Hun havde
vel ikke gaaet stærkt, dog søgte hun en Afkjølelse; hun løfte
et lille Tørklæde, der under Schavlet var knyttet om Halsen;
en sagte Luftning fra Soen omviftede en Barm, hviid som
Snee og dog varm og fuld. Drengen syntes ikke at være
tilfreds over at have et Vidne til sin Fangstz han vendte sig
om med et temmelig phlegmatisk Blik og betragtede hende.
Han gjorde virkelig en latterlig Figur, og jeg kan ikke for-
tænke hende i, at hun kom til at lee ad ham. Saa ung-
dommeligt hun loe; dersom hun havde været ene med Dren-
gen, troer jeg ikke hun havde været bange for at slaaes med
ham. Hendes Øie var stort og straalerigt; naar man skuede
ind i det, da havde det en dunkel Glands, der lod dets uen-
delige Dyb ahne, idet det var umuligt at trænge ind deri ;
reent var det og uskyldigt, mildt og roligt, fuldt af Skjelmeri,
da hun smilede. Hendes Næse var fiint bøiet; da jeg saae
hende fra Siden, trak den sig ligesom ind i Panden, blev
derved lidt kortere og lidt mere kjæk. Hun gik videre, jeg
fulgte. Heldigviis var der flere Spadserende paa Stienz
medens jeg vexlede et Par Ord med En og Anden, lod jeg
hende vinde lidt Forspring og indhentede hende da snart
igjen og befriede mig saaledes fra den Nødvendighed at maatte
gaae paa Afstand ligesaa langsomt som hun. Hun gik mod
Østerport. Jeg ønskede at see hende nærmere uden at blive
seet. Paa Hjørnet ligger der et Huus, fra hvilket dette maatte
kunne lykkes mig. Jeg kjendte Familien og behøvede altsaa
blot at gjøre den en Visit. Jeg ilede hende forbi med hur-
tige Skridt, som om jeg ikke i fjerneste Maade agtede paa
hende. Jeg kom et langt Stykke forud, hilste til Høire og
Venstre paa Familien og bemægtigede mig derpaa det Vindue,
der vendte ud til Stjen. Hun kom, jeg saae, og saae, me-
dens jeg paa samme Tid udspandt en Passiar med Theesel-
skabet i Dagligstuen. Hendes Gang overbeviste mig let om,
at hnn ikke havde gjennemgaaet nogen betydelig Dandseskole,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
