Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 15. Mai - d. 16. Mai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
og dog var der en Stolthed i den, en naturlig Adel, men en
Mangel paa Agtpaagivenhed paa sig selv. Een Gang mere
end jeg egentlig havde regnet paa, fik jeg hende at see. Fra
Vinduet af kunde jeg ikke see langt ned ad Stien; derimod
kunde jeg iagttage en Bro, som løber ud i Soen, og til min
store Forundring opdager jeg hende derude igjen. Det faldt
mig ind, maaskee hører hun til herude paa Landet, maaskee
har Familien Sommerværelser. Jeg var allerede ifærd med
at fortryde mit Besøg, af Frygt for, at hun skulde vende om
og jeg tabe hende af Sigte, ja dette, at hun blev synlig paa
Broens yderste Spidse, var ligesom et Tegn paa, at hun forsvandt
for mig —— da hun viste sig nærved. Hun var gaaet Huset forbi,
i en Fart griber jeg efter min Hat og min Stok for, om
muligt, endnu mange Gange at komme hende forbi og atter
bag efter hende indtil jeg havde opdaget hendes Bolig — da
jeg ved min Jilsomhed stoder til en Dames Arm, der just
var ifærd med at præsentere Thee om. Et frygteligt Skrig
op·loftes» jeg staaer med Hat og Stok, ene bekymret for at
komme bort, og for om muligt at give Sagen en Vending
og motivere min Retirade, udbryder jeg med Pathos: som
Cain vil jeg være landflygtig fra dette Sted, der saae dette
Theevand spildt. Men som om Alt havde sammensvoret sig
imod mig, faaer Værten den fortvivlede Jdee at ville con-
tinuere min Bemærkning og erklærer høit og dyrt, at jeg
ikke faaer Lov til at gaae, førend jeg har nydt en Kop Thee,
selv præsenteret Damerne den spildte Thee og saaledes gjort
Alt godt igjen. Da jeg holdt mig fuldkommen overbeviist
om, at min Vært vilde i nærværende Tilfælde ansee det
for en Hoflighed at bruge Vold, saa var her intet Andet for
end at blive. — Hun var forsvunden.
d. 16.
Hvor det er skjønt at være forelsket, hvor det er inter-
essant at vide, at man er det. See det er Forskjellen. Jeg
an blive forbittret ved Tanken om, at hun anden Gang for-
svandt for mig og dog glæder det mig i en vis Forstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
