Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 27. Mai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359
qvindelige Blufærdighed der altid er det skjønneste quuetteri.
Det kan vel lykkes en saadan interessant Pige at behage; men
ligesom hun selv har opgivet sin Qvindelighed, saaledes ere i
Almindelighed de Mænd, hun behager, ligesaa umandige. In-
teressant bliver en saadan ung Pige egentlig først ved For-’
hold til Mænd. Qvinden er det svagere Kjøn, og dog hører
det hende langt væsentligere til at staae alene i sin Ungdom
end Manden, hun maa være sig selv nok, men det, hvor-
ved og hvori hun er sig selv nok, er en Illusion;
det er denne Medgift, Naturen har udstyret hende med som
en Kongedatter. Men denne Hvile i Jllusion gjør hende
netop isoleret. Jeg har ofte speculeret over, hvoraf det vel
kunde komme, at der er intet Fordærveligere for en ung Pige
end megen Omgang med andre unge Piger. Det ligger
aabenbart deri, at denne Omgang hverken er det Ene eller
det Andet; den forstyrrer Jllusionen, men forklarer den ikke.
Det er Qvindens dybeste Bestemmelse at være Selskab for
Manden, men ved Omgang med sit eget Kjøn henledes der
let en Reflexion herpaa, som gjør hende istedetfor Selskab til
Selskabsdame. Sproget selv er meget betegnende i denne
Henseende; Manden hedder Herre, men Qvinden hedder ikke
Tjenerinde eller deslige, nei, der bruges en Væsentligheds
Bestemmelse: hun er Selskab, ikke Selskaberinde. Naar jeg
skulde tænke mig et Jdeal af en Pige, maatte hun altid staae
alene i Verden og derved være anviift sig selv, men fornem-
melig ikke have Veninder. Vel er det sandt, at Gratierne
vare tre; men det er vistnok heller aldrig faldet Nogen ind
at tænke sig dem talende sammen; de danne i deres tause
Trehed en qvindelig skjøn Eenhed. J denne Henseende kunde
jeg næsten fristes til, igjen at anbefale Jomfrubuur, hvis ikke
denne Tvang atter virkede skadeligt. Ønskeligst er det altid
for en ung Pige, at hun lades hendes Frihed, men at Lei-
ligheden ikke tilbydes. Derved bliver hun skjøn og frelses fra
at blive interessant. En ung Pige, der lever meget i Sel-
skab med unge Piger, hende giver man forgjæves et Jomfru-
slør eller et Brudeslør; derimod vil den, der har æsthetisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>