Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 7. Juni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
nu ogsaa i det Wahlske Huus i Forening et Billede. Om
Aftenen saa drikkes der da Thee. J Almindelighed flytter da
Tanten, der hidtil har siddet i Sophaen, sig hen til det lille
Syebord, hvilken Plads Cordelia igjen forlader, hun rykker
hen til Theebordet foran Sophaen, hende følger Edvard, jeg
følger Tanten. Edvard søger Hemmelighedsfuldhed, han vil
hviske, i Almindelighed gjør han det saa godt, at han bliver
reent stum, jeg gjør ingen Hemmelighed af mine Udgydelser
for Tanten, Torvepriser, en Beregning over, hvor mange
Potter Mælk der skal til eet Pund Smør, igjennem Flodens
Medium og Smorkjernens Dialektik, det er virkelig Ting, som
enhver ung Pige ikke blot kan høre paa, uden at tage Skade
deraf, men, hvad langt sjeldnere er, det er en solid og grun-
dig og opbyggelig Conversation, lige forædlende for Hoved
og Hjerte. Jeg vender i Almindelighed Ryggen til Thee-
bordet og til Edvards og Cordelias Sværmeri, jeg sværmer
med Tanten. Og er ikke Naturen stor og viis i sine Frem-
bringelser, hvad er ikke Smor for en kostelig Gave, hvilket
herligt Resultat af Natur og Kunst. Tanten vilde vist ikke
være istand til at høre, hvad der bliver talt mellem Edvard
og Cordelia, forudsat at der virkelig blev talt Noget, det
har jeg lovet Edvard, og jeg holder altid Ord. Derimod
kan jeg ypperligt høre hvert et Ord, der bliver vexlet, høre
hver en Bevægelse. Det er mig af Vigtighed, thi man kan
ikke vide, hvad et Menneske i sin Fortvivlelse kan falde paa
at vove. De forsigtigste og meest forknytte Mennesker vove
stundom de desperateste Ting. Skjøndt jeg saaledes ikke har
det Mindste at gjøre med de to eenlige Folk, kan jeg dog
godt mærke paa Cordelia, at jeg usynlig bestandig er tilstede
mellem hende og Edvard.
Det er dog et eget Billede, vi Fire danne tilsammen.
Vil jeg tænke paa bekjendte Billeder, saa kunde jeg vel finde
en Analogi, forsaavidt som jeg ved mig selv tænker paa,
Mephistopheles; Vanskeligheden bliver imidlertid dens at
Edvard ikke er nogen Faust. Gjør jeg- mig selv til Faust
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
