Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 7. Juni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
er et Hjørnested, synligt fra Gaden. Undertiden staaer hun
da et Øieblik ved Vinduet, eller hun aabner det, seer op mod
Stjernerne, ubemærket af Alle, kun ikke af den, hun vel mindst
as Alle vilde troe sig bemærket af. J disse Nattetimer gaaer
jeg da som en Aand omkring, som Aand beboer jeg den
Plads-, hvor hendes Bolig er. Da glemmer jeg Alt, har
ingen Planer, ingen Beregninger, kaster Forstanden overbord,
udvider og styrker mit Bryst ved dybe Sukke, en Motion,
jeg behøver for ikke at lide under det Systematifke i min
Adfærd. Andre ere dydige om Dagen, synde om Natten,
jeg er Forstillelse om Dagen, om Natten er jeg lutter
Attraa. Hvis hun saae mig her, hvis hun kunde see ind i
min Sjæl —- hvis.
Hvis denne Pige vil forstaae sig selv, maa hun ind-
rømme, at jeg er en Mand for hende. Hun er for heftig,
— for dybt bevæget til at blive lykkelig i Ægtestabetz det vilde
være for lidet at lade hende falde for en slet og ret Forfører;
naar hun falder for mig, saa frelser hun det Jnteressante ud
af dette Skibbrud. Hun maa i Forhold til mig, hvad Philo-
sopheme sige med et Ordspil: zu Grunde gehn.
Hun er egentlig kjed af at høre paa Edvard. Som det
altid gaaer, hvor der er sat snævre Grændser for det Inter-
essante, saa opdager man desto Mere. Hun lytter stundom til
min Conversation med Tanten. Naar jeg da mærker det, da
kommer en fjernt i Horizonten glimtende Antydning fra en
ganske anden Verden, til Forbauselse saavel for Tanten som
for Cordelia. Tanten seer Lynet, men hører Intet, Cordelia
horer Stemmen, men seer Intet. J samme Nu er imidlertid
Alt i sin rolige Orden," Conversationen mellem Tanten og
mig strider frem i sin eensformige Gang, ligesom Posthestene
i Nattens Stilhed; Theemaskinens Veemod accompagnerer den.
J slige Øieblikke kan der da stundom blive uhyggeligt i Dag-
ligstuen, især for Cordelia. Hun har Ingen, hun kan tale
med eller høre paa. Vender hun sig til Edvard, da løber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
