Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 7. Juni - d. 3. Juli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
skiltes jeg fra dem, iilte om ad en anden Gade, hvor min
Tjener ventede mig. I et Nu var jeg klædt om, og mødte
hende endnu engang, uden at hun ahnede det. Edvard var
da stum som altid. Forelsket er jeg vistnok, men ikke i al-
mindelig Forstand, og dermed maa man ogsaa være meget
forsigtig, det har altid farlige Conseqventser; og man er det
jo kun eengang. Dog Kjærlighedens Gud er blind, naar man
er klogtig, kan man nok narre ham. Kunsten er i Forhold
til Indtryk at være saa modtagelig som muligt, at vide, hvad
Indtryk man gjør paa, og hvad Indtryk man faaer af en-
hver Pige. Paa den Maade kan man endog være forelsket i
Mange paa eengang, fordi man er forskjelligt forelsket i den
Enkelte. At elske Een er for lidt ; at elske Alle er Overfla-
diskhedz at kjende sig selv og elske saa mange som muligt, at
lade sin Sjæl skjule alle Elskovens Magter i sig saaledes, at
hver faaer sin bestemte Næring, medens dog Bevidstheden om-
fatter det Hele —- det er Nydelse, det er at leve.
d. 3. Juli.
Edvard kan egentlig ikke klage paa mig. Vel vil jeg, at
Cordelia skal sorsee sig paa ham, at hun ved ham skal faae
Afsmag paa den slette og rette Kjærlighed og derved gaae ud
over sin egen Grændse; men dertil hører netop, at Edvard
ingen Karricatur er; thi saa hjælper det ikke. Edvard er nu
ikke blot i borgerlig Forstand et godt Parti, det har i hendes
Øine Intet at betyde, en Pige paa sytten Aar seer ikke paa
Sligt; men han har adskillige personlige elskværdige Egen-
skaber, som jeg søger at hjælpe ham at sætte i det fordeel-
agtigste Lys. Som en Pyutekone, som en Decorateur styrer
jeg ham saa godt ud som muligt, efter Husets Kræfter, ja
jeg hænger stundom lidt laant Stads paa ham. Naar vi da
følges ad derhen, er det mig ganske besynderligt at gaae ved
hans Side. Det er mig som var han min Broder, min
Søn, og dog er han min Ven, min Iævnaldrende, min Rival.
Farlig kan han aldrig blive mig. Jo mere jeg derfor kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
