Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 3. Juli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
Hoved. Denne Strid har jeg nu for det Første faaet til-
veiebragt i hendes Sjæl. Min Stolthed, min Trods, min
kolde Spot, min hjertelose Ironi frister hende, ikke som om
hun skulde ville elske mig; nei der er visselig ikke Spor af
slige Følelser i hende, mindst af Alt imod mig. Hun vil kap-
pes med mig. Den frister hende den stolte Uafhængighed
ligeoverfor Mennesker, en Frihed som Arabernes i Ørkenen
Min Latter og Særhed neutraliserer enhver erotisk Udladning.
Hun er temmelig fri imod mig, og forsaavidt der er nogen
Tilbageholdenhed, er den mere intellectuel end qvindelig. Hun
er saa langt fra at see en Elsker i mig, at vi blot staae i
Forhold til hinanden som to gode Hoveder. Hun tager mig
iHaanden, trykker mig i Haanden, leer, viser mig en vis
Opmærksomhed i reen græsk Forstand. Naar da Jronikeren
og Spotteren længe nok har gjækket hende, da følger jeg hiin
Anviisning, der findes i det gamle Vers: Ridderen breder
— ud sin Kappe saa rød og beder skjøn Jomfru at sidde derpaa.
Jkke udbreder jeg imidlertid min Kappe for at sidde med
hende paa Jordens Grønsvær, men for at forsvinde med
hende i Luften, i Tankens Flugt. Eller jeg tager hende
ikke med, men sætter mig overskrævs paa en Tanke, hilser ad
hende med Haanden, kysser paa Fingeren, bliver usynlig for
hende, kun hørlig i det bevingede Ords Susen, bliver ikke
som Jehova mere og mere synlig i Stemmen, men mindre
og mindre, fordi jo mere jeg taler, jo høiere stiger jeg. Da
vil hun med, afsted paa dristige Tankers Flugt. Dog det er
kun et eneste Øieblik, i næste Moment er jeg kold og tør.
Der er forskjellige Arter af qvindelig Rødme. Der er
den grove Rødsteens-Rødme. Det er den, Romanskriverne
altid have nok af, naar de lade deres Heltinder rødme über
und über. Der er den fine Rødme; det er Aandens Mor-
genrøde. Hos en ung Pige er den ubetalelig. Den flygtige
Rødme, der følger en lykkelig Idee, er skjøn hos Manden,
skjønnere hos Ynglingen, yndig hos Qvinden. Det er Lynets
S- Kierkegaard. 1. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
