Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 3. Juli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
Glimt, Aandens Kornmod. Den er skjønnest hos Ynglingen,
yndig hos Pigen, fordi den viser sig i sin Jomfruelighed, og
derfor har den ogsaa Overraskelsens Blufærdighed. Jo ældre
man bliver, jo mere forsvinder denne Rødme
Stundom læser jeg Noget høit for Cordelia: i Alminde-
lighed meget ligegyldige Ting. Edvard maa som sædvanligt
holde Lyset; jeg har nemlig gjort ham opmærksom paa, at
det var en meget god Maade, paa hvilken man kan sætte sig
i Rapport til en ung Pige, at laane hende Bøger. Han har
ogsaa vundet Adskilligt derved; thi hun er ham ret forbunden
derfor. Den, der vinder meest, er jeg; thi jeg bestemmer
Valget af Bøgerne og staaer bestandigt udenfor. Her har jeg
en viid Tumleplads for mine Observationer. Jeg kan give
Edvard hvilke Bøger jeg vil, da han ikke forstaaer sig paa
Litteratur, jeg kan vove hvad jeg vil, i hvilketsomhelst Extrem.
Naar jeg nu kommer sammen med hende om Aftenen, da tager
jeg ligesom tilfældigviis Bogen i Haanden, bladrer lidt iden,
læser halv høit, roser Edvard for hans Opmærksomhed Jeg
vilde ved et Experiment iaftes forvisse mig om hendes Sjæls
Spændkraft. Jeg var raadvild, om jeg skulde lade Edvard
laane hendes Schillers Gedichte, for at jeg tilsældigviis kunde
støde paa Theklas Sang, der skulde forelæses, eller Biirgers
Gedichte. Jeg valgte det Sidste, fordi især hans Lenore dog
er lidt overspændt, hvor skjøn den end ellers er. Jeg slog
Lenore op, læste dette Digt høit med al den Pathos, der var
mig mulig. Cordelia var bevæget, hun syede med en Jil-
somhed, som var det hende, Vilhelm kom at afhente. Jeg
standsede, Tanten havde hørt til uden synderlig Deeltagelse;
hun frygter sig hverken for levende eller for døde Vilhelmer,
er desuden heller ikke Tydsken ganske mægtig; fandt sig
derimod ganske i sit Es, da jeg viste hende det skjønt ind-
bundne Exemplar og begyndte en Samtale om Bogbinder-
Arbeide. Min Hensigt var at tilintetgjøre hos Cordelia
Indtrykket af det Pathetiske i samme Øieblik som det var
vakt. Hun blev lidt angst, men det var mig tydeligt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
