- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
397

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 2. Aug.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

397

naar den Rette kommer, da vil Du forstaae ham.« Og hun
" trykkede et Kys paa hendes Læber, et Kys, der ikke som et
menneskeligt Kys tager Noget, men et guddommeligt Kys, der
giver Alt, der giver Pigen Kyssets Magt. Vidunderlige
Natur, hvor er Du dybsindig og gaadefuld, Du giver Menne-
sket Ordet, og Pigen Kyssets Veltalenhedl Dette Kys havde
hun paa Læben, og Afskeden paa sin Pande, og den glade
Hilsen i sit Øie, derfor saae hun paa eengang saa hjemlig ud,
thi hun var jo Barnet i Huset, og saa fremmed, thi hun
kjendte ikke Verden, men kun den kjærlige Moder, der usynlig
vaagede over hende. Hun var virkelig yndig, ung som et
Barn, og dog smykket med den ædle jomfruelige Værdighed,
der indgyder Ærbødighed —— Dog, snart var jeg atter liden-
skabslos, og høitidelig-dum som det sømmer sig, naar man
vil bevirke, at noget Betydningsfuldt skeer paa en Maade,
hvorved det faaer Intet at betyde. Efter nogle almindelige
Bemærkninger rykkede jeg hende lidt nærmere, og kom nu
frem med mit Andragende. Et Menneske, der taler som en
Bog, er yderst kjedsommelig at høre paa; stundom er det
imidlertid ret hensigtsmæssigt at tale saaledes. En Bog har
nemlig den mærkelige Egenskab, at den kan fortolkes, hvor-
ledes det skal være. Denne Egenskab faaer Ens Tale ogsaa,
naar man taler som en Bog. Jeg holdt mig ganske nygtern
til de almindelige Formularer. Hun blev overrasket som jeg
havde ventet det, det er unegteligt. At gjøre mig selv Rede
for, hvorledes hun saae ud, er vanskeligt. Hun saae mang-
foldig ud, ja omtrent som den endnu ikke udkomne, men be-
budede Commentar til min Bog, en Commentar, der inde-
holder Muligheden af enhver Fortolkning Et Ord, og hun
havde leet ad mig, et Ord, hun havde været bevæget, et Ord,
hun havde undgaaet mig; men intet Ord kom over mine Læ-
ber, jeg forblev høitidelig-dum og holdt mig nøie efter Ri-
tualet. — »Hun havde kjendt mig saa kort«, Herre Gud,
saadanne Vanskeligheder møder man kun paa Forlovelsens
trange Vei, ikke paa Elskovens Blomster-Stier.

Besynderligt nok. Naar jeg i de foregaaende Dage over-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free