- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
401

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 3. Aug.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

401

Nu er jeg da i lovlig Besiddelse af Cordelia, har Tan-
tens Samtykke og Velsignelse, Venners og Slægtningers Gra-
tulation; det skal vel nok holde. Nu er altsaa Krigens Be-
sværligheder forbi, nu begynde Fredens Velsignelser. Hvilke
Taabeligheder! som om Tankens Velsignelse og Venners
Gratulation var istand til at sætte mig i Besiddelse af Cor-
delia i dybere Forstand; som om Elskoven havde en saadan
Modsætning mellem Krigstid og Fredstid, og den ikke sna-
rere, saa længe den er til, forkynder sig i Strid, om Vaabnene
end ere forskjellige. Forskjellen er egentlig den om der strides
cominus eller eminus. Jo mere der i et Kjærlighedsforhold
har været stridt omjnus, desto sørgeligerez thi desto ubetyde-
ligere bliver Haandgemænget. Til Haandgemænget horer et
Haandtryk, en Berorelse med Foden, Noget Ovid som bekjendt
ligesaa meget anbefaler som med dyb Jalousi ivrer mod, ikke at
tale om et Kys, et Favnetag. Den, der kjæmper eminus, har i Al-
mindelighed kun Øiet at stole paa; og dog vil han, hvis han
er Kunstner, vide at bruge dette Vaaben med en saadan Vir-
tuositet, at han næsten udretter det Samme. Han vil kunne
lade sit Øie hvile paa en Pige med en desultorisk Ømhed, der
virker som om han tilfældig berørte hende; han vil være
istand til med sit Øie at gribe hende saa fast, som om han
holdt hende indesluttet i sine Arme. En Feil bliver det imid-
lertid stedse eller en Ulykke, om man for længe maa kjæmpe
emjnusz thi en saadan Kjæmpen er bestandig kun en Beteg-
nelse, ikke Nyden. Naar man kjæmper comjnus, da faaer
Alt forst sin sande Betydning. Naar der ikke er Kampi
Elskoven, saa er denne ophørt. Jeg har saa godt som slet
ikke kjæmpet emjnus, og er derfor nu ikke ved Slutningen,
men ved Begyndelsen, jeg tager Vaabnene frem. J Besiddelse
af hende er jeg, det er sandt, nemlig i juridisk og spidsbor-
gerlig Forstand; men deraf følger for mig slet Intet, jeg har
langt renere Forestillinger. Forlovet er hun med mig, det
er sandt; men hvis jeg deraf vilde slutte, at hun elskede mig,
da var det en Skuffelse, thi hun elsker overhovedet ikke. J
lovlig Besiddelse af hende er jeg, og dog er jeg ikke i Be-

S. Kierkegaard. 1. 26

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free