- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
402

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 3. Aug.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

402

siddelse af hende, ligesom jeg meget godt kan være i Besid-
delse af en Pige, uden at være i lovlig Besiddelse af hende.

Auf heimlich erriithender Wange
Leuehtet des Herzens Glühen.

Hun sidder i Sophaen ved Theebordet; jeg paa en Stol
ved hendes Side. Denne Stilling har det Confidentielle og
dog igjen en Fornemhed, som fjerner. Stillingen kommer det
altid uhyre meget an paa, det vil sige for den, der har Øie
derfor. Elskoven har mange Positioner, denne er den første.
Hvor har dog Naturen kongelig udstyret denne Pige ; hendes
rene blode Former, hendes dybe qvindelige Uskyld, hendes
klare Øie — Alt beruser mig. — Jeg har hilst paa hende.
Hun kom mig glad imode som sædvanligt, dog lidt forlegen,
lidt usikker, Forlovelsen maa dog gjøre vort Forhold noget
anderledens, hvorledes, veed hun ikke; hun tog migiHaanden,
men ikke med et Smiil som sædvanligt. Jeg besvarede denne
Hilsen med et let, næsten umærkeligt Haandtryk; jeg var mild
og venlig, dog uden at være erotisk. — Hun sidder i Sophaen
ved Theebordet, jeg paa en Stol ved hendes Side. En for-
klarende Høitidelighed iler hen over Situationen, en sagte
Morgenbelysning Hun er taus, Jntet afbryder Stilheden.
Mit Øie glider sagte hen over hende, ikke attraaende, i Sand-
hed dertil hørte Frækhed En fiin, flygtende Rødme, som en
Sky over Marken, svinder hen over hende, stigende og syn-
kende. Hvad betyder denne Rødme? Er det Elskov, er det
Længsel, Haab, Frygt; thi Hjertets Farve er Rødt? Ingen-
lunde. Hun undrer sig, hun forundrer sig — ikke over mig,
det vilde være for lidet at byde hende; hun forundrer fig-
ikke over sig selv, men i sig selv, hun forvandles i sig selv.
Dette Øieblik kræver Stilhed, derfor skal ingen Reflexion for-
styrre det, ingen Lidenskabens Larm afbryde det. Det er
som var jeg ikke tilstede, og dog er netop min Tilstedeværelse
Betingelsen for denne hendes eontemplative Forundring. Mit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free