- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
405

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 3. Aug.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

405

Lidt Tillid maa der vækkes hos hende, eller rettere en
Tvivl maa der fjernes. Jkke hører jeg just til de Elskendes
Tal, der af Agtelse elske hinanden, af Agtelse ægte hinanden,
af Agtelse faae Børn med hinanden; men dog veed jeg godt,
at Elskoven, især saalænge Lidenskaben ikke er sat i Bevæ-
gelse, fordrer af den, der er dens Gjenstand, at han ikke
æsthetisk støder an mod det Moralske. J denne Henseende har
Elskoven sin egen Dialektik. Medens saaledes mit Forhold til
Edvard fra Moralens Standpunkt er langt mere dadelværdig
end min Adfærd mod Tanten, saa vil det falde mig langt
lettere at retfærdiggjøre hiint end dette for Cordelia. Hun
har vel ikke yttret Noget, men jeg har dog fundet det bedst
at forklare hende Nødvendigheden af, at jeg traadte op paa
den Maade. Den Forsigtighed, jeg har brugt, smigrer hen-
des Stolthed, den Hemmelighedsfuldhed, hvormed jeg har
behandlet Alt, fængsler hendes Opmærksomhed Vel kunde
det synes, at jeg her allerede forraadte for megen erotisk
Dannelse, at jeg kommer i Modsigelse med mig selv, naar
jeg senere nodsages til at insinnere, at jeg aldrig har elsket
før; dog det gjør Intet. Jeg er ikke bange for at modsige
mig selv, naar hun blot ikke mærker det, og jeg opnaaer, hvad
jeg vil. Lad lærde Disputatorer sætte en Ære i at undgaae
enhver Modsigelse; en ung Piges Liv er for riigt til, at
der ikke skulde være Modsigelse deri, og altsaa gjøre Mod-
sigelse nødvendig

Hun er stolt og har tillige ingen egentlig Forestilling
om det Erotiske. Medens hun nu vel i aandelig Henseende
til en vis Grad bøier sig for mig, saa lod det sig tænke, at
hun, naar det Erotiske begynder at gjøre sig gjeldende, kunde
faae i Sinde at vende sin Stolthed mod mig. Efter Alt hvad
jeg kan iagttage, er hun raadvild om Qvindens egentlige Ve-
tydning. Derfor var det let at reise hendes Stolthed mod
Edvard. Denne Stolthed var imidlertid aldeles excentrisk,
fordi hun ingen Forestilling havde o·m Elskov. Faaer hun
denne, saa faaer hun sin sande Stolthed; men en Rest af hiin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free