- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
407

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 3. Aug.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

407

nei . . . Nu kan De gjerne sige Farvel; thi nu skal Licen-
tiaten og jeg ud at spadsere. Han er forlegen, og forlegne
Folk ere gjerne snaksomme. Nu skal jeg tale med ham om
det Præstekald, han søger . . . Farvel, min smukke Frøken,
nu skal vi paa Toldboden· Naar vi da ere komne derud, saa
siger jeg til ham: det var ellers forbandet som Du har ført
mig af min Vei, jeg skulde op paa Vestergade. — See nn er
vi her igjen . . . Hvilken Trofasthed, hun staaer endnu ved
Vinduet. Saadan en Pige maa gjøre en Mand lykkelig . . . .
Og hvorfor gjør jeg nu Alt dette, spørger De. Fordi jeg er
et nedrigt Menneske, der har min Glæde af at drille Andre?
Ingenlunde. Jeg gjør det af Omsorg for Dem, min elsk-
værdige Frøken. For det Første De har ventet paa Licen-
tiaten, længtes efter ham, og saa er han dobbelt skjøn, naar
han kommer. For det Andet. Naar Licentiaten nu kommer
ind ad Døren, saa siger han: »der var vi sgu nær blevne
røbede, staaer ikke det sorbandede Menneske i Døren, da jeg
vilde besøge Dig. Men jeg var klog, jeg viklede ham ind i
en lang Passiar om det Kald, jeg søger, hist op og her ned,
fik ham heelt ud paa Toldboden; jeg skal love for han mær-
kede Jntet.« Og hvad saa? saa holder De endnu mere af
Lieentiaten end for; thi De har altid troet, at han havde
en udmærket Tænkemaade, men at han var klog . . . ja nu
seer De jo selv. Og det har De mig at takke for —- —— —
Men der falder mig Noget ind. Deres Forlovelse kan jo
endnu ikke være declareret, ellers maatte jeg vide det. Pigen
er deilig og lystelig at see til; men hun er ung. Maaskee er
hendes Jndsigt endnu ikke modnet. Var det ikke tænkeligt, at
hun gik hen og gjorde et høist alvorligt Skridt letsindigt. Det
maa forhindres; jeg maa tale med hende. Det skylder jeg
hende; thi det er vist en meget elskværdig Pige. Det skylder
jeg Licentiaten, thi han er min Ven; forsaavidt skylder jeg ogsaa
hende det, thi hun er min Vens Tilkommende. Det skylder
jeg Familien, thi det er vist en meget agtværdig Familie. Det
skylder jeg den hele Menneskeslægt, thi det er en god Gjerning.
Den hele Menneskeslægt! store Tanke, opløftende Jdræt, athandle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free