Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
beholder sit Hjerte. Hvad gjør jeg da? Jeg danner mig
et Hjerte i Lighed med hendes. En Kunstner maler sin El-
skede, det er nu hans Glæde, en Billedhugger danner hende.
Dette gjor jeg ogsaa, men i aandelig Forstand. Dette Billede
veed hun ikke at jeg eier, og deri ligger egentlig mit Falskneri.-
Hemmelighedsfuldt har jeg forskaffet mig det, og i den For-
stand har jeg stjaalet hendes Hjerte, som naar det hedder om
Redekka, at hun stjal Labans Hjerte, da hun paa en under-
fundig Maade fravendte ham hans Huusguder.
Omgivelsen og Rammen har dog en stor Indflydelse paa
En, er Noget af det, der indpræger sig fastest og dybeft i
Hukommelsen, eller rettere i den hele Sjæl, og derfor heller
ikke glemmes. Hvor gammel jeg end skulde blive, vil det dog
altid blive mig en Umulighed, at tænke Cordelia under andre
Omgivelser end i dette lille Værelse Naar jeg da kommer
for at befoge hende, lukker Pigen i Almindelighed mig ind ad
Salsdorenz selv kommer hun ind fra fit Værelse, og idet jeg
lukker Salsdoren op for at træde ind i Dagligstuen, lukker
hun den anden Dør op, saa vore Øine modes strax i Døren
Dagligstuen er lille, hyggelig, staaer næsten paa Overgangen
til at være et Kabinet. Skjøndt jeg nu har seet den fra
mange forskjellige Synspunkter, saa bliver det mig dog altid
kjærest at see den fra Sophaen. Hun sidder der ved min
Side, foran staaer et rundt Theebord, over hvilket et Bord-
tæppe er udbredt i rige Folder. Paa Bordet staaer en
Lampe, dannet i Form af en Blomst, der kraftig og fyldig
skyder sig op for at bære dens Krone, over hvilken igjen et
fiint udskaaret Slør af Papiir hænger ned, saa let, at det
ikke kan ligge stille. Lampens Form erindrer om Østerlan-
denes Natur, Slorets Bevægelse om de milde Luftningeri
hine Egne. Gulvet er skjult af et Tæppe, flættet af en egen
Art Vidier, et Arbeide, der strax forraader sin fremmede
Herkomst. J enkelte Øieblikke lader jeg nu Lampen være den
ledende Idee i mit Landskab. Jeg sidder da med hende hen-
strakt paa Jorden under Lampens Blomst. Til andre Tider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
