Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
419
digt bag ved den. En Formiddag stod jeg i Vinduet ovre
hos Conditoren paa den anden Side. Klokken var netop 12.
Uden at agte paa de Forbigaaende fæstede jeg mit Øie paa
hiin Jalousi, da pludselig den mørke Figur bag ved den
begynder at røre sig. Et qvindeligt Hoved viste sig i Profil
gjennem den nærmeste Rude saaledes, at det paa en besyn-
derlig Maade dreiede i den Retning, i hvilken Jalousien viste.
Derpaa nikkede Eierinden af dette Hoved meget venligt og
skjulte sig atter bag Jalousien. Forst og fremmest sluttede
jeg, at den Person, hun hilste, var et Mandfolk, thi hendes
Bevægelse var for lidenskabelig til at være sremkaldt ved
Synet af en Veninde; for det Andet sluttede jeg, at Den,
hvem Hilsenen gjaldt, i Almindelighed kom fra den anden
Side. Hun havde da placeret sig ganske rigtigt, for at kunne
see ham et langt Stykke iforveien, ja vel endog hilse ham
skjult af Jalousien. — — —- Meget rigtigt, Klokken 12 præ-
eise kommer Helten i dette lille «Elskovs-Optrin, vor kjære
Lieutenant. Jeg sidder hos Couditoren, der boer i Stuen,
hvor Frøkenen boer paa første Sal. Lieutenanten har allerede
faaet Øie paa hende. Pas nu vel paa, min kjære Ven, det
er ikke saa let en Sag at hilse smukt til forste Sal. Han er
forresten ikke ilde, vel voxen, rank, en smuk Figur, en krum
Næse, sorte Haar, den trekantede Hat klæder ham godt. Nu
kniber det, Benene begynde saa smaat at slaae Sladder, at
blive for lange. Det gjør et Indtryk paa Øiet, der kan
sammenlignes med den Følelse, man har, naar man har Tand-
pine og Tænderne blive for lange i Munden. Naar man vil
samle hele sin Magt i Øiet og give det Retningen mod forste
Sal, saa trækker man let for megen Kraft fra Benene. Und-
skyld, Hr. Lieutenant, at jeg standser dette Blik i dets Him-
melfart. Det er en Næsviished, det veed jeg nok. Meget
sigende kan man ikke kalde dette Blik, snarere intetsigende,— og
dog meget lovende. Men disse mange Løfter stige ham
aabenbart for stærkt til Hovedet; han vakler, for at bruge
Digterens Ord om Agnete, han ravede, han faldt. Det er
haardt, og dersom jeg maatte raade, skulde det aldrig være
277
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
