- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
433

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

433

Arm i Arm, da forstaaer man hinanden, da bliver det klart,
som før dunkelt forlystede og smertede. Man ahner ikke, at
Nogen er tilstede. — Altsaa dette deilige Bøgetræ blev Vidne
til Eders Kjærlighed ; under dets Krone tilstodeJ den første
Gang. Alt erindrede J saa tydeligt, den første Gang J faaes,
den første Gang, da J i Dandsen rakte hinanden Haanden,
da J henad Morgenstunden skiltes ad, da J Intet vilde til-
staae Eder selv, end sige hinanden. —— Det er dog skjønt nok
at høre paa disse Elskovens Repetitorier. ——— De faldt paa
Knæ under Træet, de tilsvore hinanden ubrodelig Kjærlighed,
de beseglede Pagten med det første Kys. — Det er frugtbare
Stemninger, der maae bortødsles paa Cordelia. — Denne
Bog blev altsaa Vidne. O ja, et Træ er et ret passende
«Vidnez men det er dog for lidet. Vel mene J, at ogsaa
Himlen var Vidne, men Himlen saadan uden videre er en
meget abstrakt Jdee. See derfor var der endnu et Vidne. —-
Skulde jeg reise mig op, lade dem mærke, at jeg er her?
Nei, maaskee var jeg kjendt, og saa er Spillet tabt. Skulde
jeg, idet de fjerne dem, reise mig op, lade dem forstaae, at
der var En tilstede? Nei, det er uhensigtsmcessigt. Der skal
hvile Taushed over deres Hemmelighed — saalænge jeg vil.
De ere i min Magt, jeg kan splitte dem ad, naar jeg vil.
Jeg er vidende om deres Hemmelighed; kun af ham eller as
hende kan jeg have faaet det at vide —- af hende selv, det er
umuligt — altsaa af ham —- det er afskyeligt — bravo!
Og dog det er jo næsten Ondskab. Nu vel jeg faaer at see.
Kan jeg faae et bestemt Indtryk af hende, som jeg ellers ikke
kan faae, normalt, som jeg onsker det, saa er der intet Andet for.

S. Kierkegaard-. 1. . 28

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0467.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free