- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
449

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

449

Antyden, en billedlig Musik. De erotiske Situationer ere altid
enten plastiske eller maleriskez men det at To tale sammen om
deres Kjærlighed, er hverken plastisk eller malerisk. De solide
Forlovede begynde imidlertid stedse med slig Passiar, der da
ogsaa bliver den sammenholdende Traad i deres snakfomme
Ægtestand. Denne Passiar er tillige Jnitiativet til og For-
jættelsen om, at deres Ægteskab ikke vil mangle den Medgift,
Ovid omtaler: dos est uxoria lites. — Naar der skal iales,
er det ogsaa nok, at Een taler. Manden skal tale, og derfor
være i Besiddelse as nogle af de Kræfter der vare i det
Bælte, hvormed Venus bedaarede: Samtalen og det søde
Smigreri, det vil sige, det insinuante. — Det følger ingen-
lunde, at Eros er stum, eller at det skulde være erotisk urig-
tigt at samtale, kun at Samtalen selv er erotisk, ikke fortabt
i opbyggelige Betragtninger om Livs-Udsigter o. s. v., og at
Samtalen dog egentlig ansees for en Hvile fra den erotiske
Gjerning, en Tidsfordriv, ikke for det Høieste En saadan
Samtalen, en saadan oonkabulatio, er i sit Væsen ganske gud-
dommelig, og jeg kan aldrig blive kjed af at samtale med en
ung Pige. Det vil da sige, jeg kan blive kjed ’af den enkelte
unge Pige, men aldrig af at samtale med en ung Pige. Det
er for mig ligesaa stor en Umulighed som at blive træt af
at aande. Det, der egentlig er det Eiendommelige ved en
saadan Samtalen, er Conversationens vegetative Blomstren.
Samtalen holder sig ved Jorden, har ingen egentlig Gjen-
stand, Tilfældigheden er Loven for dens Bevægelser —- men
Tusindfryd Navnet paa den selv og dens Frembringelsen

Min Cordeliat

»Min —- Din« disse Ord omslutte som en Parenthes

mine Breves fattige Indhold. Har Du lagt Mærke til, at

Afftanden mellem dens Arme bliver kortere? O, min Cor-
S Kierkegaard l. ’ 29

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free