Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
455
mig indl« Det lykkedes. Saalænge jeg er hos hende, finder
hun Nydelse i at høre paa mig; naar jeg er gaaet, mærker
hun vel, at hun er bedragen, at jeg er forandret. Paa den
Maade trækker man sine Actier ud. Denne Maade er un-
derfundig, men saare henfigtsmæssig, som alle indirecte Me-
thoder. Hun kan godt forklare sig, at noget Saadant, som
det, hvorom jeg taler, kan beskjeftige mig, ja det interesserer
hende selv i Øieblikket og dog bedrager jeg hende for det
egentlige Erotiske-.
0derint, duxn metuant, som om kun Frygt og Had
hørte sammen, medens Frygt og Kjærlighed slet Jntet havde
med hinanden at gjøre, som om det ikke var Frygt, der gjorde
Kjærlighed interessant? Hvad er det for en Kjærlighed, med
hvilken vi omfatte Naturen, er der ikke en hemmelighedsfuld
Angst og Gru i den, fordi dennes skjønne Harmoni arbeider
sig frem af Lovløshed og vild Forvirring, dens Tryghed af
Troløshed Men netop denne Angst fængsler meest. Saale-
des ogsaa med Kjærligheden, naar den skal være interessant.
Bag ved den bør der ruge den dybe, angstfulde Nat, hvoraf
Kjærlighedens Blomst springer frem. Saaledes hviler nymphaza
alba med sit Bæger paa Vandets Overflade, medens Tanken
ængstcs ved at styrte sig ned i det dybe Mørke, hvor den
har sin Rod. —- Jeg har lagt Mærke til, hun kalder mig
altid: min, naar hun skriver mig til; men hun har ikke Mod
til at sige det til mig. Jdag bad jeg hende selv derom, saa
infinnant og erotisk varmt som muligt. Hun begyndte derpaa,
et ironisk Blik, kortere og hurtigere end det lader sig sige, var
nok til at gjøre det umuligt for hende, uagtet min Læbe af
al Magt tilskyndede hende. Denne Stemning er normal.
Hun er min. Det betroer jeg ikke Stjernerne, som Skik
og Brug er, jeg seer egentlig ikke hvad denne Efterretning
kan beskjestige hine fjerne Kloder. Heller ikke betroer jeg den
til noget Menneske, end ikke til Cordelia. Denne Hemmelig-
«hed beholder jeg for mig selv alene, hvisker den ligesom ind
i mig selv i de hemmelighedsfuldeste Samtaler med mig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
