- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
461

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

461

ikke det, den Anden har. Naar jeg da har seet og atter seet,
betragtet og atter betragtet denne Verdens Mangfoldighed,
naar jeg har smilet, skikket, smigret, truet, attraaet, fristet, leet,
grædt, haabet, frygtet, vundet, tabt — da lukker jeg Viften,
da samler det Adspredte sig i det Ene, Delene i det Hele.
Da glæder min Sjæl sig, da banker mit Hjerte, da opflam-
mes Lidenskaben. Denne ene Pige, den eneste i hele Verden,
hun maa tilhøre mig, hun maa være min. Lad saa Gud
beholde Himlen, naar jeg maa beholde hende. Jeg veed vel,
hvad jeg vælger, det er saa stort, at Himlen selv ikke kan
være tjent .med at dele saaledes, thi hvad blev der tilbage i
Himlen, naar jeg beholdt hende? De troende Muhamedanere
de vilde blive skuffede i deres Haab, naar de i deres Pa-
radis omfattede blege, krafteslose Skygger; thi varme Hjer-
ter kunde de ikke finde, thi al Hjertet-I Varme var samlet i
hendes Bryst; trøstesløse vilde de fortvivle, naar de fandt
blege Læber, matte Øine en ubevæget Barm, et fattigt Haand-
tryk, thi al Læbens Rødme og Øiets Jld og Varmens Uro
og Haandtrykkets Forjættelse og Sukkets Ahnelse og Kyssets
Besegling og Berøringens Skjælven og Omfavnelsens Liden-
skab — Alt — Alt var forenet i hende, der paa mig odslede
med hvad der var nok for en Verden baade her og hisset. Saa-
ledes har jeg ofte tænkt over denne Sag; men hver Gang
jeg tænker saaledes, bliver jeg altid varm, fordi jeg tænker
mig hende varm. Skjøndt man nu i Almindelighed antager
Varme for et godt Tegn, saa følger dog deraf ikke, at man
vil indrømme min Tænkemaade det hæderlige Prædikat, at
den er solid. Derfor vil jeg nu til Afvexling selv kold tænke
hende kold. Jeg vil forsøge at tænke Qvinden kategorisk.
Under hvilken Kategori maa hun opfattes? under Væren for
Andet. Det maa imidlertid ikke tages i slet Forstand, som
om den, der var for mig, tillige var for en Anden. Man maa
her, som altid ved abstrakt Tænken, afholde sig fra ethvert
Hensyn til Erfaring; thi ellers vilde jeg i nærværende Til-
fælde paa en besynderlig Maade faae Erfaringen baade for
og mod mig. Erfaringen er her som allevegne en besynder-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free