- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
462

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

462

lig Person, thi dens Væsen er altid at være baade for og
imod. Hun er altsaa Væren for Andet. Man skal atter her
fra en anden Side ikke lade sig forstyrre af Erfaringen, som
lærer, at det er sjeldent man træffer en Qvinde, der i Sand-
hed er Væren for Andet. da en stor Mængde i Almindelig-
hed er slet Intet, hverken for dem selv eller for Andre. Denne
Bestemmelse har hun nu tilfælleds med hele Naturen, med alt
det Feminine overhovedet. Hele Naturen er saaledes blot for
Andet, ikke i teleologisk Forstand, saaledes at det enkelte Led
af Naturen er for et andet enkelt Led, men den hele Natur
er for Andet — er for Aanden. Saaledes er det igjen med
det Enkelte. Plantelivet f. Ex. udfolder i al Naivitet sine
skjulte Ynder og er blot for Andet. Ligesaa er en Gaade,
en Charade, en Hemmelighed, en Vocal o. s. v. blot Væren
for Andet. Deraf lader det sig ogsaa forklare, hvorfor Gud,
da han skabte Eva, lod en dyb Søvn falde paa Adam; thi
Qvinden er Mandens Drøm. Ogsaa paa en anden Maade
tæres af hiin Fortælling at Qvinden er Væren for Andet.
Der siges nemlig, at Jehova tog et af Mandens Sidebeen.
Havde han f. Ex. taget af Mandens Hjerne, saa var Qvinden
vel vedbleven at være Væren for Andet, men Bestemmelsen
var ikke, at hun skulde være et Hjernespind, men noget gan-
ske Andet. Hun blev Kjød og Blod, men falder netop derved
ind under Bestemmelsen af Natur, der væsentlig er Væren
for Andet. Først ved Elskovens Berøring vaagner hun, før
den Tid er hun Drøm. Dog kan man i denne Drømme-
Existents adskille to Stadier: det første er det, da Elskoven
drømmer om hende, det andet er det, da hun drømmer om
Elskoven.

Som Væren for Andet er Qvinden betegnet ved den
rene Jomfruelighed. Jomfruelighed er nemlig en Væren, der
forsaavidt den er Væren for sig egentlig er en Abstraktion og
kun viser sig for Andet. Det Samme ligger ogsaa i den
qvindelige Uskyld. Man kan derfor sige, at Qvinden i denne
Tilstand er usynlig. Der existerede, som bekjendt, heller intet
Billede af Besta, den Gudinde, der nærmest betegnede den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free