- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
477

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 16. Sept.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

477

Hun kommer ind ad den Dør i Baggrunden, derom er Jo-
han instrueret. Da falder hendes Øie paa eengang indi 7
Cabinettet og paa Fortepianoet, Erindringen vaagner i hen-
des Sjæl, i samme Øieblik lukker Johan Døren op. —— Il-
lusionen er fuldstændig Hun træder ind i Cabinettet. Hun
er tilfreds, det er jeg overbeviist om. Jdet hendes Blik fal-
der paa Bordet, seer hun en Bog; i samme Nu tager Johan
den, som sor at lægge den tilside, idet han tilsældigt føier
til: den har Herren vist glemt, da han var herude imorges.
Deraf saaer hun nu for det Første at vide, at jeg allerede
imorges har været derude, dernæst vil hun see Bogen. Det
er en tydsk Oversættelse af det bekjendte Skrift af Apuleius:
Amor og Psyche. Det er intet Digterværk, men det skal
det heller ikke være; thi det er altid en Fornærmelse mod en
ung Pige at byde hende et egentligt Digterværk, som om hun
i et saadant Øieblik ikke selv var digterisk nok til at indsuge
den Poesi, der umiddelbart skjuler sig i det Faktiske, og som
ikke først er sortæret af en Andens Tanke. Det tænker man
iAlmindelighed ikke paa, og dog er det saa. — Hun vil
læse denne Bog, dermed er Hensigten opnaaet. — Jdet hun
lukker den op paa det Sted, hvor der sidst er læst i den, da
vil hun finde en lille Myrthegreen, hun vil tillige finde, at
den har lidt Mere at betyde end at være et Bogmærke.

Min Kordeltal

Hvad Frygt?! Naar vi holde sammen, da ere vi stærke,
stærkere end Verden, stærkere end Guderne selv. Du veed,
der levede engang en Slægt paa Jorden, der vel var Men-
nesker, men som hver var sig selv nok, ikke kjendte Elskovens
inderlige Forening. Dog vare de mægtige, saa mægtige, at
de vilde storme Himlen. Jupiter frygtede dem, og deelte
dem saaledes, at af Een blev To, en Mand og en Qvinde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free