- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
23

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

23

ingen saadanne Bekymringer«, sluttende fra, at Bekymringerne
jo ere Hedningenes Bekymringer; eller omvendt, at han fra
at Landet jo er christent sluttede til at saadanne Bekymringer
vist med Urette ere blevne kaldte Hedningenesz eller at han
tænkte sig et christent Land, hvor der virkelig var lutter Christne,
og lod som var dette Land vort Land, sluttende: da disse Be-
kymringer ikke findes der, saa maae de være Hedningenes.
Lad os ikke glemme dette, og lad os heller aldrig glemme, at
de Hedninge, som findes i Christenheden, ere de dybest sjunkne:
hine i de hedenske Lande ere endnu ikke loftede op til Christen-
dommen, disse ere sjunkne under Hedenskabetz hine tilhore
den faldne Slægt, disse ere, efter at være blevne opreiste, faldne
endnu engang og end dybere.

Saa kæmper da det opbyggelige Foredrag paa mange
Maader for, at det Evige maa seire i Mennesket, men det
glemmer heller ikke paa rette Sted ved Hjælp af Lilien og
Fuglen forst og fremmest at formilde til Smilet. O, Du Stri-
dende, lad Dig formilde! Man kan glemme at lee, men Gud
bevare et Menneske fra nogensinde at glemme at smile! Et
Menneske kan glemme Meget uden Skade, og maa vel ogsaa
finde sig i med Alderdommen at glemme Meget, som han kunde
ønske at huske; men Gud forbyde, at et Menneske indtil sin
sidste salige Ende skulde glemme Lilien og Fuglen!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free