- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
25

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

25

lever den da? Fuglen lever af det »daglige Brod", denne
himmelske Fode, som aldrig er overgjemt, dette uhyre For-
raad, som dog er saa vel sorvaret, at Ingen kan stjæle det; thi
kun Det, der «gjemmes til Natten-O kan Tyven stjæle, Det
der er brugt om Dagen kan Jngen stjæle.

Altsaa det daglige Brød det er Fuglens Levebrød Det
daglige Brød er det knappest tilmaalte Forraad, det er netop
nok, men heller slet ikke mere, det er det Lidet, som Armoden
behøver Men saa er jo Fuglen fattig? Jstedenfor at svare,
ville vi sporge: er Fuglen fattig? Nei, Fuglen er ikke fattig.
See, her viser det sig, at Fuglen er Lceremesteren; den er i
den Tilstand, at man, hvis man vil domme efter dens ydre
Vilkaar, maa kalde den fattig, og dog er den ikke fattig; Jngen
vilde falde paa at kalde Fuglen fattig, Og hvad vil saa dette
sige? Det vil sige, dens Vilkaar er Armod, men den har ikke
Armodens Bekymring Dersom den blev kaldt op — derom
kan ingen Tvivl være, at ’LJvrigheden vilde finde, den i stren-
geste Forstand hørte under Fattigvcesenetz men naar man
blot lader den flyve igjen, saa er den ikke fattig. Ja, fik Fattig-
vaesenet Lov til at raade, blev Fuglen nok fattig; thi man vilde
vel plage den med saa mange Spørgsmaal om Udkommet,
at den selv mærkede, at den var fattig.

Derfor skulle J ikke bekymre Eder og sige: hvad skulle vi
æde? eller: hvad skulle vi drikke? — efter alt saadant søge
Hedningenez thi den Christne har ikke denne Bekym-
ring. Er den Christne da riig? Nu ja, det kan maaskee gjerne
vcere, at der er en Christen, som er riig; men derom tale vi jo
ikke, vi tale om en Christen, som er fattig, om den fattige Christen.
Han er fattig, men han har ikke denne Bekymring, han er
altsaa fattig, og dog ikke fattig. Naar man nemlig i Armod er
uden Armodens Bekymring, er man fattig og dog ikke fattig,
og saa er man, hvis man ikke er en Fugl, men et Menneske,
og dog som Fuglen, saa er man en Christen.

Hvoraf lever da den fattige Christen? Af det daglige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free