- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
32

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32

ikke kan svinge bort fra Armoden, er Skilleveien: enten at svinge
christeligt bort fra Bekymringen, ved at vende ad ,,Veien«
op ad, eller ugudeligt at overgive sig til Bekymringen ved at
dreie ad Afveien ned ad; thi evigt forstaaet er der aldrig to
Veie, Uagtet der er Skillevei, der er kun een Vei, den anden
Vei er Afveien Jo dybere han saa synker ned i Vekymringen,
desto mere fjerner han sig fra Gud og fra det Christeligez dybest
er han sjunken, naar han intet Hoiere vil vide, derimod vil,
at denne Bekymring ikke blot skal være den tungeste (hvad
den dog heller ikke er, thi det er Angeren-3 Smerte), nei skal
være den høieste.

Men de, der ville være rige, falde i mange Fristelser og
Snarerz og hvilken er Armodens Bekymring uden den at ville
være riig! Maaskee fordrer Bekymringen ikke strax Rigdom;
tvungen af den haarde Nødvendighed og i Umuligheden nøies
den maaskee indtil videre med Mindre. Dog denne samme
Bekymring, hvis den fik sit nærværende Ønske opfyldt, hvis
der aabnedes Udsigt til Mere, den vilde bestandigt begjere Mere
og Mere. Det er et Sandsebedrag, om Nogen mener, at Ar-
modens Bekymring, naar den ikke har villet lade sig gudeligt
helbrede (og i saa Fald kan Helbredelsen lige saa godt begynde
med lidt Mindre som med lidt Mere), skulde finde noget Vil-
kaar, hvormed den var nøiet, for den havde naaet Rigdommen,
som den heller ikke var noiet med. O, lange Vei, som der ligger
for Armodeus Bekymring, og hvad det Forfærdeligste er, denne
Vei er overalt gjennemkrydset med Fristelser! Thi vi gaae Alle
i Farer, hvor vi gaae; men Den, der vil være riig, gaaer overalt
i Fristelse, og det er uundgaaeligt, at han falder i denne Fristelse,
i hvilken Gud ikke har fort ham, men i hvilken han har styrtet
sig selv. Den, der er i Armod, er allerede vanskeligt stillet, men
ingenlunde forladt af Gud; Frelseu er den befalede: at være
uden Bekymring — thi at den af Gud tilbudne Frelse er den
eneste sande, kjendes just paa, at den er, og er det netop, fordi
den er den ,,befalede." At være uden Bekymring, ja det er en
vanskelig Gang, næsten som at gaae paa Havet; men dersom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free