- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
33

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

33

Du kan troe, saa lader det sig dog gjore· Det gjælder i Forhold
til al Fare især om at kunne komme bort fra Tanken om den.
Armoden kan Du nn ikke komme bort fra, men Du kan komme
bort fra Tanken om den ved bestandigt at tænke paa Gud: saa-
ledes gaaer den Christne sin Gang; han vender Blikket op ad,
han seer bort fra Faren, i Armod er han uden Armodens Be-
kymring. Men Den, der vil være riig, hans Tanke er bestandigt
ved Jorden, hos hans Bekymring ved Jorden, med hans Be-
kymring ved Jorden; han gaaer boiet og seer sig bestandigt for
— om han ikke skulde kunne finde Rigdommen. Han seer sig
bestandigt for — ak, dette pleier ellers at være det bedste Mid-
del til at undgaae Fristelsenz men for ham, ja han veed det ikke,
for ham er netop det, at see sig for, det at gaae i Fælden, Veien
til at opdage Fristelseu større og større, og til at synke dybere
og dybere i den. Han er allerede i Fristelsens Vold, thi Be-
kymringen er Fristelsens snildeste Tjener; og Fristelsen er nede
ved Jorden, der hvor ,,alt Saadant er som Hedningene soge«z
og Fristelsen er nede ved Jorden —— jo mere den faaer Mennesket
til at see ned efter, desto sikkrere er hans Undergang. Thi hvilken
er ,,Fristelsen«, der i sig er de mange? Den er den, vel ikke,
som Fraadseren, at leve for at spise, nei (o, Opror mod den
guddommelige Orden!) at leve for at trælle; Fristelsen er den,
at tabe sig selv, at tabe sin Sjel, at ophøre at være Menneske
og at leve som Menneske, istedetfor at være friere end Fuglen,
gudforladt, at trælle uslere end Dyret. Ja, at trælle! Jstedenfor
at arbeide for det daglige Brod, hvad hvert Menneske er budet,
at trælle for det — og dog ikke mættes af det, fordi Bekymringen
er at blive riig. Jstedenfor at bede om det daglige Brod at
trælle for det — fordi man blev Menneskers og sin Bekymrings
Træl og glemte, at det er Gud man skal bede om det. Jstedenfor
at ville være, hvad man er, fattig, men tillige elsket af Gud,
hvad man ogsaa er, aldrig glad i sig selv, aldrig glad i Gud,
at forbande sig selv og sit Liv til denne Trællen i mismodig
Græmmelse Dag og Nat, i mork og ritgende Forstemthed, i
S. Kierkegaard x 3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free