- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
36

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36

gjemt? Dersom alle Herremcend og alle Bonder stode hver
ved sin Lade og sagde ,,nei stop, denne er min«, hvor er saa den
Lade, som er Fuglens? Fuglen har altsaa ikke den Bekymring
at eie Overflod, ikke den Overflodens Bekymring, at Andre
eie Mere, ei heller den, ak, at Andre eie Mindre eller slet Intet.

Hvorledes lever da Fuglen? Ja, det er Gud, der hver
Dag tilmaaler Fuglen det bestemte Maal: nok; men det falder
heller ikke Fuglen ind, at den har eller at ville have mere, at
ville have til Overflod. Hvad Gud giver hver Dag det er: nok;
men Fuglen vil heller ikke have hverken mere eller mindre
end: nok. Det Maal, hvormed Gud hver Dag tilmaaler Fuglen,
det samme Maal, om jeg saa tor sige, har Fuglen i Munden;
den maaler med det samme Maal som Gud: han giver Fuglen
,,nok«, saa maaler Fuglen og siger ,,det er nok.« Om den lille
Fugl slukker sin Torst paa en Dugdraabe, der netop er nok,
eller den drikker af den storste Sve, den tager ligemeget, den
forlanger ikke at have Alt, hvad den seer, ikke hele Soen, fordi
den drikker af den, ikke at tage Soen med sig, for saa at være
sikkret for hele Livet; om Fuglen i Høstens Tid kommer til det
rigeste Forraad, den veed ikke hvad Overflod er, hvad det er
for en overflødig Viden; om der i den Skov, hvor Fuglen bygger
og boer med Sine, er den storst mulige Overflod paa Alt, hvad
den og Dens behover, skulle de end leve nok saa lcenge, den veed
ikke hvad Overflod er, hverken den eller dens Mage eller deres
Unger: men naar man, selv om man har Overflod, ikke veed,
hvad Overflod er, saa er det umuligt, at Overflod kan vorde
En til Bekymring. Naar Fuglen har spiist og drukket, falder
det den aldrig ind, hvor skal jeg faae Noget næste Gang —
derfor er den fattige Fugl dog ikke fattig; men det falder den
heller aldrig ind, hvad skal jeg nu gjore med Resten, med hele
Soen, med det uhyre Forraad af Korn, der blev tilovers, da den
havde taget de tre Korn, som var ,,nok": den har ikke, den eier
ikke Overflod og har ikke dens Bekymring. Og naar Tiden kom-
mer og Længselen vaagner, da den maa bort, saa forlader den
Huus og Hjem, Alt hvad den eier og har, den med Flid og Konst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free