Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
tale om den rige Christen, der har Rigdom og Overflod, og
vi tale om, at han dog ikke har Bekymringen. Naar man nemlig
i Overflod er uden dens Bekymring — ved Uvidenhed, saa er
man enten en Fugl, eller hvis man er et Menneske og dog som
Fuglen, saa er man en Christen.
Den rige Christen har altsaa Overflod, men er uvidende
og det maa han altsaa vcere bleven. At vcere uvidende er
ingen Konst, men at blive uvidende, og ved at vcere bleven
at være uvidende, det er Konsten. Forsaavidt er den Christne
forskjellig fra Fuglen, thi Fuglen er uvidende, men den Christne
vorder det; Fuglen begynder med Uvidenhed og ender med
den, den Christne ender med at vcere uvidende — og christeligt
spørges der heller aldrig om, hvad et Menneske var, men hvad
han blev, ikke om, hvordan han var, men om hvordan han blev,
ikke om Begyndelsen, men om Enden. Dog saaledes at blive
uvidende det kan tage lang Tid, og det er en vanskelig Opgave,
inden det lykkes ham, lidt efter lidt, og inden det tilsidst lykkes
ham ret at blive uvidende om hvad han veed, og saa at blive
det, at vedblive at vcere det, at han ikke atter synker tilbage,
fangen i Videus Snare. Den Christne, naar han haver Over-
flod, er som den, der ikke haver Overflod; saa er han altsaa
uvidende, og saa har han den jo ikke, hvis han ellers virkeligen
er som den, der ikke haver. Men oprindeligen er den Christne
Menneske, og som saadan er han ikke saaledes; han bliver det
som Christen, og jo mere han bliver Christen, desto mere er han,
der haver, som Den, der ikke haver.
j«Hvad kan nemlig tage Rigdom og Overflod fra et Menneske?
Det kan Rod og Trang, eller den Gud, som gav, han kan ogsaa
tage. Naar det skeer saaledes, saa bliver den — forhenvcerende
Rige virkelig fattig. Derom tale vi altsaa ikke, ei heller om at
den Rige kan bortgive siu hele Rigdom og Overflod, thi saa bliver
han jo en forhenvcerende Riig. Men er der ikke Noget, som kan
tage Rigdom og Overflod saaledes fra et Menneske, at det er
ham frataget, uden at han dog er bleven — en forhenvaerende
Riig, at det er ham frataget, og han dog endnu den Rige? Jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
