- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
39

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

39

der er noget Saadant. Hvilken Magt er da det? Det er Tanken
og Tankens Magt. Kan da Tanken paa nogen udvortes Maade
tage Overfloden fra den Rige? Nei, det kan Tanken ikke. Tanken
kan i Forhold til Overfloden tage Besiddelsens Tanke fra
den Rige, den Tanke, at han besidder og eier denne Rigdom
og Overflod som sin. Og dog lader Tanken ham i udvortes
Forstand beholde det Hele; der er intet andet Menneske der
faaer hans Rigdom og Overflod, ethvert andet Menneske maa
sige, at den er den Riges. Saaledes bærer Tanken sig ad; lykkes
dette for den, indvilliger den Rige deri, giver han sig og sin
Overflod ganske i Tankens Magt, saa er han, der haver, som
Den, der ikke haver. Og dette gjor den Christne.

Ja, det er en listig Magt Tankens Magt! Saaledes kan
ingen Tyv stjæle, saaledes kan ingen Voldsmand rgve, saaledes
kan end ikke Gud tage, end ikke naar han tager Tankens og
Forstandens Magt fra den Rige; og dog kan ingen Tyv og ingen
Rover saa ganske tage Alt fra den Rige som Tanken kan, naar
den faaer Lov til at raade. Hvorledes skeer nn dette? Naar
jeg ikke veed, hvad jeg skal leve as imorgen, ikke sandt, saa eier
jeg Intet. Men naar jeg tænker, at jeg maaskee kan doe i Nat,
,,endnn i denne Nat", saa eier jeg heller Jntet, hvor riig jeg end
er. For at være riig maa jeg eie Noget til den Dag imorgen
o. s. v., være sikkret for den Dag imorgen; men for at være riig,
maa jeg ogsaa være sikker paa den Dag imorgen. Tag Rigdom-
men bort, saa kan jeg ikke mere kaldes riig; men tag den Dag
imorgen bort, ak, saa kan jeg heller ikke mere kaldes riig. For
at være riig maa jeg eie Noget, men sor at være riig maa jeg
dog vel ogsaa være til. Og dette veed den rige Christen ikke,
om han skal leve den Dag imorgen, eller han veed, at han ikke
veed det. Det veed i Grunden ethvert Menneske; men den
Christne betænker det ,,endnn idag« og hver Dag, at han ikke
veed det, ikke veed, om han maaskee skal doe ,,endnn i denne
Nat«. — Fremdeles. Naar jeg Intet eier og altsaa Intet kan
tabe, saa er jeg ikke riig. Men naar jeg nheldigviis eier Det,
som kan tabes og som hvert Øieblik kan tabes, er jeg saa riig?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free