Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
at forklare Parabelen om den utroe Huusfoged Thi, siger
han, lad det have været hiin Huusfogeds lovlige Eiendom,
dette antaget, saa har Gud ikke Noget mod, at Du sætter Dig
ned og skriver — falske Beviser, skriver Gjelds·Beviserne en
halv Gang mindre, det er, Gud har ikke Noget mod, at Du
eftergiver Dine Skyldnere den halve Gjeldz Du maa gjerne
eftergive dem den hele, og paa den Maade erhverve Dig Venner,
som kunne modtage Dig hisset. Utroskaben var, at Huusfogeden
handlede saaledes med Andens Eiendom. Derfor var det klogt,
og derfor prise Verdens Børn, som forstaae sig paa denne
Verdens Ting, hans Klogskab. Havde han ikke været Huus-
foged, men Herren, og da gjort med sin Eiendom, hvad Huus-
sogeden gjorde med Herrens, havde det været ædelt, hoimodigt,
christeligt — og saa havde Verdens Born ikke blot ikke fundet
det klogt, men fundet det indskrænket, taabeligt, og udleet ham.
Parabelen vil egentligen lære, at det Ædle i Verden ansees sor
Dumhed, det Onde for Klogskab. Thi ved at eftergive Gjelden
— at stjæle af sin egen Lomme, hvor indskrænket; men be-
hændigt at stjæle af en Andens Lomme, hvor klogt! Parabelen
anpriser imidlertid det Ædle, at handle saaledes som Huus-
fogeden — men, men med sin egen Eiendom. Dog, hvad siger
jeg, »sin egen Eiendom-O den rige Christen forstaaer jo netop,
at Rigdommen i hoieste Forstand dog ikke er hans egen Eien-
dom. Ere vi da nu lige nær igjen? O, nei; thi Eiermanden er
Gud, som netopvnsker den bestyret saaledes. Saa langt er det
sra, at den rige Christen kan kalde den jordiske Rigdom ,,Mit",
den er Guds Eiendom; og den skal saavidt muligt, efter Eier-
mandens Ønske, bestyres med Eiermandens Ligegyldighed for
Penge og Penges-Værd, besthres ved paa rette Tid og Sted
at bortgives
Dog, naar jordisk Gods skal besthres saaledes, bestyres det
bedst af en Reisende ——— Huusfogeden var jo ogsaa, strax han
havde gjort det Klogeste, betænkt paa det ligesaa Kloge: at
pakke sammen. Og vi, vi skulle vel ikke ligne Hunsfogeden,
derimod lære af ham. Men enhver Christen er, ligesom Fuglen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
