- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
53

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

53

ftaaes ved Jordlivets Fortrin, hvilke disse saa saare forskjellige
ere, ak og at de alle ere ham nægtede, at de, medens de ellers
ere til for at udtrykke, hvad de Andre ere i disse Fortrin, i For-
hold til ham ere ligesom for at betegne, hvor ringe han er. Thi
med hvert et Fortrin, den Fornemme foier til, desto fornem-
mere bliver han, og med hvert et Fortrin den Ringe maa til-
staae at være ham nægtet, desto ringere bliver han jo paa en
Maade; hvad der er til for at betegne hvor meget den For-
nemme er, det synes fra den anden Side at være til for at be-
tegne, hvor lidet den Ringe er. — O, vanskelige Begyndelse
paa at være til eller for at komme til at være til: at være til,
derpaa at blive til, for saa forst at være til; o, listigt skjulte
Snare, fom ikke spændes efter nogen Fugl! Thi det seer jo ud,
som skulde et Menneske, for at begynde paa at være sig selv,
forst blive færdig med, hvad de Andre ere, og derved faae at
vide, hvad han da selv er —— for saa at være det. Dog, gaaer han
i denne Oienforblindelsens Snare, kommer han netop aldrig
til at blive sig selv, Han gaaer da fremad og fremad som Den,
der gaaer ad en Vei, om hvilken de Forbigaaende sige ham,
at den ganske rigtigt forer til Byen, men glemme at sige ham,
at hvis han vil til Byen maa han vende sig om; thi han gaaer
ad den Vei, som forer til Byen, ad den Vei gaaer han — bort
fra Byen.

Men den ringe Christen gaaer ikke i denne Øienforblins
delsens Snare, han seer med Troens Øine, han er med Troens
Hurtighed, der søger Gud, ved Begyndelsen, er for Gud sig
selv, noiet med at være sig selv, Han har faaet at vide af Verden
eller af de Andre, at han er et ringe Menneske, men han har
ikke givet sig hen i denne Viden, han taber sig ikke verdsligt
i den, gaaer ikke ganske op i den; ved med det Eviges Tilbage-
holdenhed at holde sig til Gud er han bleven sig selv. Han er
som Den, der har to Navne, eet for alle Andre, et andet for
sine Nærmestez i Verden, i Omgang med de Andre er han det
ringe Menneske, Andet giver han sig ikke ud for, og Andet tages
han heller ikke for, men for Gud er han sig selv. Det seer i Om-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free