Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Forbilledetz men dog sortroster han sig til, at Forbilledet er til
for ham, Forbilledet, der ved Hjælp af Ringheden barmhjertigt
ligesom paanøder sig ham, som vilde det sige »ringe Menneske,
kan Du ikke see, at dette Forbillede er for Tig«· Vel har han
ikke med egne lØine selv seet Forbilledetz men han troer, at Han
har været til. Der havde jo i en vis Forstand heller ikke været
Noget at see —- uden Ringheden (khi Herligheden, den maa
troes); og Ringheden kan han da nok gjore sig en Forestilling
om. Han har ikke med egne Øine seet Forbilledet, han gjor
heller ikke noget Forng paa at lade Sandsen danne sig et saa-
dant Billede. Dog seer han ofte Forbilledet Thi hver Gang
han i Troens Glæde over dette Forbilledes Herlighed ganske
forglemmer sin Armod, sin Ringhed, sin Foragtethed, da seer
han Forbilledet — og da seer han selv tilnærmelsesviis ud
som Forbilledet. Dersom nemlig i et saadant saligt Øieblik,
naar han er fortabt i sit Forbillede, et andet Menneske seer paa
ham, saa seer dette andet Menneske kun et ringe Menneske for
sig: saaledes var det just ogsaa med Forbilledet, man saae kun
det ringe Menneske. Han troer og haaber stedse mere og mere
at skulle nærme sig til Lighed med dette Forbillede, der forst
hisset skal vise sig i sin Herlighed; thi her paa Jorden kan det
kun være i Ringhed og kun sees i Ringheden. Han troer, at dette
Forbillede, hvis han stadigt kæmper for at ligne det, bringer
ham anden Gang og i endnu noiere Slægtskab med Gud, at han
ikke blot har Gud til Skaber, som alle Skabninger have, men
har Gud til Broder.
Men saa er jo denne ringe Christen dog noget meget Op-
hoiet? Ja vist er han det, noget saa Ophoiet, at man ganske
taber Fuglen af Zigte Han er, som Fuglen, ringe uden Ring-
hedens Bekymring, trykker i en vis Forstand, som Fuglen ikke
er det, ved Bevidstheden om sin Ringhed — dog er han hoit
ophoiet. Ringheden taler han heller ikke om, og da aldrig be-
drovetz den minder ham jo blot om Forbilledet, medens han
tænker paa Forbilledets Ophoiethed —- og naar han gjor det,
minder han selv tilnærmelsesviis om Forbilledet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
