- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
59

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

59

Ringe, Hedningen, slæber sig ihjel paa Vægten af hvad han ikke
er, han, ja det er Afsindighed, han forlofter sig paa hvad han
ikke bærer. Om det er saa, at det er Kongen, der, som Grunden,
bærer alle de Andre, eller det er alle de Andre, der bære Kongen
som den Øverste, ville vi her ikke undersøge: men den fortviv-
lede Ringe, Hedningen, bærer alle de Andre. Denne uhyre
Tyngde ,,alle de Andre«, den tynger paa ham, og med For-
tvivlelsens fordoblede Vægt; thi det er ikke gjennem Forestil-
lingen om, at han er Noget, at den tynger paa ham, nei den
tynger paa ham gjennem den Forestilling, at han er Intet.
Sandeligen, saa umenneskeligt har aldrig nogen Stat eller
noget Samfund handlet mod noget Menneske, at En paa Vil-
kaaret af at være Intet skulde bære Byrden af Alle; saa umen-
neskeligt handler kun den fortvivlede Ringe, Hedningen, mod
sig selv. Dybere og dybere synker han i fortvivlet Bekymring,
men han finder intet Fodfæste for at bære — han er jo Intet,
hvad han til sin egen Qval bliver sig bevidst gjennem Forestil-
lingen om hvad de Andre ere. Latterligere og latterligere, o
nei, ynkeligere og ynkeligere, eller rettere ugudeligere og ugude-
ligere, mere og mere Umenneske bliver han i sin daarlige Stræ-
ben for dog at blive til Noget, Noget, om det var nok saa Lidt,
men Noget, som det efter hans Begreb var værd at være.
Saaledes synker den fortvivlede Ringe, Hedningen, under
Sammenligningens uhyre Vægt, som han selv paalægger sig-
Dette, at være et ringe Menneske, hvad der for den ringe Christen
horer ham med til det at være Christen som den neppe horlige,
svage Beaandelse foran Bogstavet horer med til Bogstavet,
hvilket egentligen hores (og saaledes taler den ringe Christen
om sin jordiske Ringhed, han taler blot om den, idet han ud-
taler, at han er Christen) — dette er for Hedningen hans Be-
kymring Dag og Nat, med dette beskjeftiger al hans Tigten
og Tragten sig. Uden Evighedens Udsigt, aldrig styrket af Him-
lens Haab, aldrig sig selv, forladt af Gud lever han fortvivlet,
som var han til Straf domt at leve disse 70 Aar, martret ved
Tanken om at være Jntet, martret ved det Frugteslose i hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:13 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free