- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
60

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60

Stræben efter at blive til Noget. For ham har Fuglen intet
Trøstcligt, Himlen ingen Trøst — og det forstaaer sig, Jord-
livet har da for ham heller ingen Trøst. Om ham kan man
ikke sige, at han trcelbunden bliver ved Jorden, overtalt af
Jordlivets Fortryllelse, der bragte ham til at glemme Himmelen,
nei, det er jo snarere som gjorde Timeligheden Alt for at støde
ham fra sig, ved at gjøre ham til Intet. Og dog vil han tilhøre
Timeligheden paa det usleste Vilkaar, han vil ikke slippe den,
han klamrer sig fast ved det Jntet at være, fastere og fastere,
da han forgjeves søger verdsligt at blive Noget, han klamrer
sig med Fortvivlelse fastere og fastere om det — han indtil
Fortvivlelse ikke vil vcerez saaledes lever han, ikke ved Jorden,
men som var han nedstodt i Underverdenen. See, hiin Konge,
hvem Guderne straffede, han leed den rædsomme Straf, at
hver Gang han hungrede, da viste de lystelige Frugter sig,
men naar han greb efter dem, da forsvandt de; den fortvivlede
Ringe, Hedningen, lider end qvalfuldere i Selvmodsigelsen.
Thi medens han, martret ved Jntet at vcere, forgjeves søger
at blive Noget, er han egentligen ikke blot Noget men Meget;
det er ikke Frugterne, der unddrage sig ham, det er ham selv,
der unddrager sig endog for at vcere hvad han er. Thi er han
ikke Menneske — og kan han ikke blive Christen!

Lad os saa til Slutning tænke paa Fuglen; den er med
i Evangeliet, og skal være med i Talen. Den ringe Fugl er
uden Ringhedens Bekymring; den ringe Christen er i Ringhed
uden Ringhedens Bekymring, og saa — høit ophøiet over al
jordisk Hoihedz den ringe Hedning er i Bekymringen langt
under sig selv, var han end den Ringeste. Fuglen seer ikke nøie
paa hvad den er; den ringe Christen seer nøie paa hvad han er
som Christen; den ringe Hedning stirrer indtil Fortvivlelse paa,
at han er ringe. ,,Hvad . . ringe . .", siger Fuglen, ,,lad os aldrig
tænke paa Sligt, det flyver man fra!" ,,Hvad .. ringe«, siger
den Christne, ,,jeg er Christenl« ,,Ak, ringe!" siger Hedningen.
,,Jeg er hvad jeg er,« siger Fuglen; ,,hvad jeg skal vorde, er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free