- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
65

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

65

Thi vistnok, dersom han ikke vil gjøre sig Umage for at forstaae
Fuglen, hvis han istedetfor lærende at forandre sin Forestil-
ling i Lighed med Fuglens Underviisning, vil tage Fuglen
i Skole og kræve sin Forestilling as den, og altsaa forkaste den
som Læremester: da er det jo umuligt at lære Noget as Fuglen
—- og det er, til Fuglens Ære maa det siges, ganske rigtigt den
eneste Maade, paa hvilken man ikke kan lære Noget af den.
Men Den, der vil lære, han lærer, Hoiheden betræfsende, at
den eneste Maade, paa hvilken man i Sandhed kan være uden
Bekymring, er, naar man i Hoihed ikke er hoiere end Nogen.

Den fornemme Christen har ikke denne Bekymring

Hvad er da den fornemme Christen? Ja, hvis Du spørger
verdsligt, om han er Konge eller Keiser eller Herlighed eller
Naade o. s. v., er det jo en Umulighed i Almindelighed at svare.
Men sporger Du christeligt, er Svaret let: han er Christen.
Og han veed som Christen Beskeed om at lukke sin Dor, naar
han skal tale med Gud — ikke for at Jngen skal faae at vide,
at han taler med Gud, men for at Intet og Jngen skal forstyrre
ham; naar han taler med Gud aflægger han al jordisk, al nægte
Pragt og Herlighed, men ogsaa al Sandsebedragets Usandhed.

Han troer, at der er en Gud i Himlene, for hvem der ikke
er Persons-Anseelse, at det Menneske, der, hvis vi ville tænke
os et saadant, herskede over hele Menneske-Slægten, ikke er
Gud det Mindste vigtigere end det ringeste — og end Spin-
ven, som falder til Jorden. Han forstaaer derfor, at det er et
Sandsebedrag, at, fordi han i ethvert Øieblik as sit Liv og paa
de Utalligste Maader fornemmer sin Livsfølelse styrket der-
ved, at han er Alle eller saa utallige Mennesker vigtig og saa
Mange ligefrem vigtig for deres Liv, at, fordi han i levende
Live nyder den Livets Forhoielse at være uundværlig og den
rige Forudfolelse af at ville blive savnet i Døden, at derfor ogsaa
hans Liv skulde være for Gud vigtigere; thi for Gud er han
ikke vigtigere end den Spurv, som falder til Jorden — hverken
han denne den Mægtigste, der nogensinde har levet, eller den

S- Kierkegaard x 5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:13 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free