- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
72

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

af Søvnen, rive ham nd af Jndbildningen, aabne hans Øie
for at det Hele er Jntet. Men skulde det ogsaa være Jntet?
Behoves noget bedre Beviis for at det ikke er Jntet, end blot
at see paa ham, hvor han kæmper og strider og attraaer og
higer og aldrig under sig et Øiebliks Hvile, hvor Mange han
ved Bestikkelse holder i sin Tjeneste, hvor Mange han holder
sammen med, at de maatte være ham behjælpelige i at gribe
det Eftertragtede? Skulde det alligevel være Jntet, skulde
»Jntet« kunne sætte saaledes i Bevægelse? Saa maa ogsaa
hiin travle Mand have Uret, der han slutter, at han har mange
Forretninger, fordi han holder fire Skrivere, og selv hverken
faaer Tid til at spise eller drikke.

Saaledes lever den fornemme Hedning i Hoiheden. At
der er Mange under ham i Hoihed, det veed han godt; men
hvad han ikke veed at der er under ham, det er dog alligevel
nnder ham: Afgrunden. Naar man nemlig, som sagt blev, i
Hoihed er høiere end Andre eller har Andre under sig, har
man ogsaa Afgrunden under sig; thi saaledes i Hoihed kan man
kun være i jordisk Høihed. Og den fornemme Hedning, som
intet Andet veed og intet Andet tænker paa end sin jordiske
Høihed, han har altsaa ikke hos sig den Viden om den sande
Høihed, der kunde holde ham svævende i Uvidenhed om den
jordiske Høihed· Nei, han har Afgrunden under sig; og fra den
stiger Bekymringen op, eller han synker i Bekymringen-

Og hvilken er Bekymringend En Tragten efter at blive
mere og mere — til Jntet, thi det Hele er jo Jntet; en Tragten
at stige høiere og høiere i Høihed, det er, at synke dybere og
dybere i Afgrundens Bekymring — thi hvad er verdslig Høi-
heds Bekymring Andet end Afgrundens Bekymring! Og hvil-
ken er Bekymringen? Bekymringen er, at Jngen ved List,
ved Magt, ved Løgn eller ved Sandhed skal tage hans Ind-
bildning fra ham. Derfor sikkrer han sig paa enhver Maade,
da han overalt seer Fare, overalt Efterstræbelse, overalt Mis-
undelse, overalt Spøgelser —- som naturligt er; thi ikke er der
i den mørkeste Nat selv for en Angstfuld saa Meget, der kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/10/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free