- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
76

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

76

sig just derimod, og ikke saa meget mod Bekymringen Ja, der-
som det var muligt, dette Umulige, at tage Bekymringen bort
uden at tage Formasteligheden bort, saa vilde Talen ingen-
lunde dette, her skal Bekymringen netop være som Forbandel-
sen over den Forniastelige

Dog Lilien og Fuglen har ikke denne Bekymring. Om
en enkelt Lilie, rank i Skuddet, skyder op til næsten menneskelig
Høide — den begjerer ikke hverken at lægge en Alen eller en
Tomme til sin Væxt, den begjerer ikke det Mindste mere; der
er og heller intet Formasteligt i denne dens Hoide sammenlig-
net med de andre Lilier, som ikke begjere den —— det vilde jo
være det Formastelige. At Gnld-Spurven har al den Stads
paa, medens Graa-Spnrven er fattig paaklædt, deri er der
intet Formasteligt af Gulv-Spurven; Graa-Spurven begjerer
den ikke — det vilde jo være det Formastelige. Og naar Fuglen
styrter sig ned fra den svimlende Hoide, deri er intet Forma-
steligt, den frister ei heller Gud — der er jo ogsaa Den, som
bærer den sikkrere end om alle Engle bare den, at den ikke skal
stode sin Fod paa nogen Steen. Og om Fuglen end seer saa
grant, at den seer Græsset groe, deri er intet Formasteligt,
deu trænger sig med sit skarpe Syn ikke ind i det Forbudne,
ei heller naar den seer klart i Nattens Morkez thi det er ikke
ved ntilladelige Midler. Og er Fuglen end uvidende om Gud,
deri er der ingen Formastelighedz thi den er uskyldigt uvidende,
ikke aaudlost uvidende-

Altsaa hverken Fuglen eller Lilien forskylde nogen For-
mastelighed, og ere selvfolgeligt uden Formastelighedeus Be-
kymring. Hvoraf kommer nu det? Det kommer deraf, at Fug-
len og Lilien bestandigt vil som Gud vil og bestandigt
gjor som Gud vil. — Fordi Fuglen bestandigt vil som Gud
vil og bestandigt gjor som Gud vil, derfor nyder den uden Be-
kymring hele siu Frihed. Og naar den saa, som den bedst flyver
i Luften, faaer det Indfald, at den knude have Lyst til at sætte
sig ned, sætter den sig ued paa en Green, og saa, ja det er be-
synderligt, saa var det netop Det, Gud vilde den skulde gjøre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free