- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
79

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

79

vi tale om Hedningene, der jo have denne Bekymring. Men
forlobigt maae vi ogsaa vide, hvad Formastelighed er, for at
see, at den Christne ikke er formastelig, eller at han, just ved
aldrig at formaste sig, end ikke i det Mindste, er Christen. For-
mastelighed betræffer væsentligen et Menneskes Forhold til
Gud; og derfor er det ligegyldigt, om et Menneske formaster
sig i det Mindste eller i det Ztorste, thi selv den mindste For-
mastelse er det Storste, er mod Gud. Formastelighed er væ-
sentligen mod Gud, det er kun en herefter dannet, en afledet
men rigtig Sprogbrug at tale om, at et Barn formaster sig
mod Forældre, en Undersaat mod Kongen, en Discipel mod
Læreren. Mellem Gud og Menneske er der Uendelighedens
evig væsentlige Forskjel; og naar denne Forskjel paa nogen
Maade trædes end det Mindste for nær, saa har vi Formaste-
ligheden. Formastelighed er derfor enten paa en forbuden,
en oprorsk, en ugudelig Maade at ville have Guds Hjælp,
eller paa en forbuden, en oprorsk, en ugudelig Maade at ville
undvære Guds Hjælp

Derfor er det forst og fremmest Formastelighed, aandlost
at være uvidende om, hvorledes et Menneske i ethvert Øieblik
behøver Guds Hjælp, at han uden Gud er Intet. Saaledes
leve maaskee mange Mennesker, fortabte i Verdslighed og
Sandselighed De mene at forstaae Livet og sig selv, dog have
de ganske udeladt Gud; men de ere sikkre nok, de ere ganske som
de Andre — de ere om man saa tor sige falske Eftertryk; thi
ethvert Menneske er fra Guds Haand en Lriginal-Udgave.
Vilde man nu beskylde dem for, at de formaste sig mod Gud,
da vilde de vel svare ,,det er saamænd aldrig faldet os ind."
Men just dette er Formasteligheden, at det aldrig er faldet dem
ind — at tænke paa Gud; eller hvis de engang i deres Ungdom
have været holdte til at tænke paa Skaberen, dette er Formaste-
ligheden, at de siden ganske have glemt ham — værre end Dy-
ret, thi Dyret har Jntet glemt.

Men den Christne veed, at det at trænge til Gud er Men-
neskets Fuldkommenhed Saaledes er den Christne een Gang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free