- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
82

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82

Først og fremmest nævne vi da Aandsloshedens For-
mastelighed i at være uvidende om Gud, denne Formastelig-
hed, som egentligen kun forekommer i Christenheden. Vel mu-
ligt, at en saadan Hedning, fortabt i Verdslighed og Sandse-
lighed, just mener at være uden Bekymring, især da uden de
mange unyttige, som den Gudfrygtige gjør sig. Men det er ikke
sandt, Det er nemlig vel sandt, at han er uden hine Bekym-
ringer, som den Gudfrygtige gjør sig, og hvoraf han har Nytte
·baade for dette Liv og for det tilkommende; men det er ikke
sandt, at Hedningen i sin dorske Tryghed er uden Bekymring.
Han er tværtimod just i Angestens Vold, angest for at leve
— og angest for at døe. Hver Gang en eller anden Begivenhed
eller dens Forventning river ham ud af hans Dyre-Forvandling,
vaagner Angesten, som boer inderst inde, og kaster ham i For-
tvivlelsen, i hvilken han dog var.

Det Formastelige er altsaa aandlos Uvidenhed om Gud.
Paa en saadan Hedning passer hvad der i Parabelen fortælles
om Viingaardsmændene, der tilvendte sig Viingaarden og lode
som var Eieren ikke til; og forsaavidt han er oplært i Christen-
dom, passer det ogsaa paa ham hvad der fortælles, at de sagde
,,lader os slaae Sønnen ihjel, saa er Viingaarden vor". Et-
hvert Menneskes Liv er Guds Eiendom, Mennesket hans Liv-
egne. Men slaae Gud ihjel kan man nu ikke, vel derimod, som
man siger, slaae Tanken om ham ihjel; og den aandløst Uvi-
dende han har engang været vidende, han har altsaa, som man
ogsaa med særligt Eftertryk siger det, skilt sig af med denne
Tanke, dræbt den. Naar man saa har faaet Tanken om Gud
ihjelslaaet, enhver Følelse og Stemning, der som hans Sende-
bud vil minde om ham, da lever man hen, som var man sin
egen Herre, selv sin Lykkes Smed, selv Den der maa sørge for
Alt, men ogsaa Den, hvem Alt tilkommer, det er, man besviger
Gud for hans Tilkommende. Er dette ikke ogsaa at ville lægge
en Alen til sin Væxt: ved at faae Eiermanden slaaet ihjel eller
Tanken om ham, selv at blive Eiermanden, blive Herre —
istedetfor Livegen? J aandlos Uvidenhed om Gud og i for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free