- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
83

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

83

fængelig Viden om Verden synker saa Hedningen under Dyret.
At dræbe Gud er det rædsomste Selvmord, ganske at glemme
Gud et Menneskes dybeste Fald, saa dybt kan Dyret ikke falde-

Den anden Form af Formastelighed er den, der paa en
forbuden, en oprorsk, en ugudelig Maade vil undvære Gud.
Dette er Vantroen. Vantro er ikke aandlos Uvidenhed, Van-
troen vil negte Gud, saa den altsaa paa en Maade har med
Gud at gjøre

Vel siger maaskee en saadan Hedning, at han er Uden
Bekymring Men det er ikke saaledes, som det da overhovedet
er umuligt at være formastelig og saa at være uden Formaste-
lighedens Bekymring Hvor meget han hærder sig, inderst itide
bærer han dog Mærket af, at Gud er den Stærkefte, Mærket
af, at han vil have Gud mod sig. Halter den Gudfrygtige efter
at have stridt med Gud, sandeligen, den Vantroe, han er in-
derst inde tilintetgjort. Og hans Bekymring er just at lægge
en Alen til sin Væxt; thi det var jo rigtignok en uhyre Alen at
lægge til sin Væxt, om et Menneske formaaede lige overfor
Gud at negte Gud, eller om det vel endog skulde forholde sig
saaledes, at det er Gud, der trænger til Mennesket, maaskee,
som disse Tiders Viisdom have forstaaet det (hvis det ellers
lader sig forstaae), for at forstaae sig selv. Men er det vist, at
der ingen Velsignelse er ved, som der ingen Hævd vindes paa
rovet Gods, saa har ogsaa den Formastelige Bekymringen, har
den hvert Oieblih at Gud skal tage Alt fra ham. Og er det let
at arbeide, naar man har Gud til Hjælp, er det sandeligen det
tungeste Arbeide, man kan paalægge sig selv, det Arbeide, at
ville undvære Gud.

Derfor er Hedningen ganske egentligen i Angeftens Vold;
thi han veed egentligen aldrig ret, i hvis Vold han er —- er
det ikke angeftfuldt! Skjøndt vantro, veed han neppe, om han
er i Vantroens eller i Overtroens Vold; og sandeligen, det er
meget vanskeligt selv for en Anden at vide det. Forladt af Gud,
som han vil negte, overvældet af Gud, som han vil undvære,
er han, uden Tilhold baade hos Gud og hos sig selv (thi et Men-

60

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free