Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
lært og lærer han af Ham, som er Veien, Han, der selv lærte
Lydighed og var lydig, lydig i Alt, lydig i at opgive Alt (den
Herlighed, Han havde for Verdens Grundvold blev lagt), ly-
dig i at undvære Alt (endog Det, hvortil han kunde helde sit
Hoved), lydig i at paatage sig Alt (Slaegtens Synd), lydig
i at lide Alt (Slcegtens Skyld), lydig nnderkastende sig Alt i
Livet, lydig i Doden·
Saaledes tjener den Christne i fuldkommen Lydighed
kun een Herre. Som Fuglen uafbrudt synger til Skaberens
Ære, saaledes er den Christnes Liv, eller han forstaaer idet-
mindste og tilstaaer, at det burde være saaledes; og allerede
denne Forstaaelse, denne Tilstaaelse er dog en Æres-Erklæring.
Saaledes er den Christnes Liv, som en Lovsang til ,,Herrens«
Ære, fordi dette Liv lyder Gud endnu villigere og i saligere
Overeensstemmelse end Sphærernes. Dette Liv er Lovsangen;
thi Gud kan et Menneske kun prise ved Lydighed, bedst ved
fuldkommen Lydighed. Men derfor er denne Lovsangens Tone
saa hoit stemt og saa dybt greben, fordi den ydmyge, glade
Lydighed ikke priser hvad et Menneske forstaaer, men hvad
han ikke forstaaer. Og derfor er denne Lovfangs Jnstruinent
ikke hiin den menneskelige Forstands Barne-Trompet, men
den er Troens himmelske Basune. Den Christne lovsynger kun
Eet, og ved Lydighed: at Gud gjor Alt, og at Alt hvad Gud
gjor er idel Naade og Viisdom. Det er da og egentligen en Art
Næsviished, en Opsaetsighed, som den Christne aldrig kunde
ville tillade sig, saadan uden videre at takke Gud, fordi Det
hænder, som man selv mener at kunne forstaae, at det er En
gavnligt og glædeligt· Vederfares Sligt den Christne, takker
han vel, han som takker altid; men just da er han tvivlsom og
mistroisk mod sig selv, han beder Gud om Tilgivelse, hvis han
skulde takke for heftigt, for heftigt, fordi Det, der skeete, efter
hans barnagtige Begreb syntes ham gavnligt og glædeligt.
Dette er nemlig den egentlige Lovsang, Hymnen, Hoisangem
ved glad og ubetinget Lydighed at prise Gud, naar man ikke
kan forstaae ham. At prise ham paa den Dag, da Alt gaaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
