- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
106

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106

slutning. Maaskee — hvis den ikke ganske udebliver. Og man
glemme for Alt ikke, at der dog vistnok er Noget til, hvor der
ikke behoves lang Overveielse. Saaledes i Forhold til en Ube-
tydelighed; der vilde en lang Overveielse dog vel være et meget
betænkeligt Tegn. Af saadanne Ubetydeligheder ere der nu
mange i Livet; men saa er der endnu et Noget, i Forhold til
hvilket det at behove lang Overveielse er et meget betænke-
ligt Tegn: det er Gud eller det at vælge Gud. Det Ubetyde-
lige staaer i intet Forhold til en lang Overveielse; men Guds
Ophoiethed staaer ogsaa i intet Forhold til lang Overveielse
og Betænkning Den lange Overveielse er her saa langt fra at
være det Alvorlige, at den just beviser Mangelen paa Alvor,
og beviser det ved at vise sig at være Tvivlraadighed Thi det
er saare langt fra, at et Menneske, jo længere han overveier
og overveier, kommer Gud desto nærmere, det er tvertimod,
jo længere Overveielsen bliver, medens Valget udsættes, desto
mere fjerner han sig fra Gud. At vælge Gud er vistnok det
meest afgjørende og det hoieste Valg; men ,,Ak" over det Men-
neske, som her behøver lang Overveielse, og ,,Vee" over ham,
jo længere han behover den. Thi just Troens utaalmodige
Snarraadighed, dens uendelige Trang, der intet Andet vil hore
om, er ikke blot Valget nærmest, men bedst forberedt til Valget.
Den, der forskyldte den Ugudelighed, saadan ganske rolig at
ville stille det hen, om han nu skulde vælge Gud eller en anden
Herre, han bliver vistnok tvivlraadig, og sormodentlig i den
Grad, at han aldrig kommer ud af det. Forunderligt, man taler
ellers om at en fattig Familie har ondt ved at komme ud af
det; men Den, der i Tvivlraadigheden blev riig paa Over-
veielse, han har dog langt vanskeligere ved at komme ud af det.
Thi Gud er ikke som Noget man kjøber i Krambodeu, eller
som en Eiendom, hvilken man, naar man klogt og forsigtigt
længe har provet og maalet og betegnet, forvisser sig om at
være værd at kjobe. Just den ugudelige Ro, med hvilken den
Tvivlraadige vil begynde i Forhold til Gud (han vil jo be-
gynde med Tvivlen), just den er Opsaetsighedenz thi derved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/10/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free