- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
108

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108

til et Menneske, ved Synet af hvem han mindes om noget
Høiere: lad mig gaae for Det, jeg er. Saa gaaer Aandens Lys
ud, en døsig Taage hænger for hans Øie, han gider slet Jntetz
men dog ønsker han ikke at døe, han lever paa sin Viis.
O, rædsomme Opløsning, værre end Dødens, at forraadne
levende, uden Kraft til endog blot at fortvivle over sig selv
og sin Tilstand! Men Aandens Lys er gaaet ud, og den Trø-
stesløse bliver afsindigt travl i allehaande Ting, naar blot Intet
minder ham om Gud; han træller fra Morgen til Aften, sam-
ler Penge, lægger op, gjør Omsætninger — ja, hvis Du taler
med ham, skal Du ideligt høre ham tale om Livets Alvor. O,
gyfelige Alvor, saa var det dog næsten bedre at gaae fra For-
standenl

Hvad er Trøstesløshed? Jkke just Smertens vildeste Skrig,
eller Fortvivlelsens Formastelse er, hvor forfærdeligt det end
er, Trøstesløshed Men denne i en uddød Stilhed truer Over-
eenskomst med sig selv, at alt Høiere er tabt, medens man der-
for dog nok kan leve, naar blot Jntet minder En derom, det er
Trøstesløshed. End ikke det at sørge trøstesløst, men det, ganske
at have ophørt at sørge, at kunne tabe Gud saaledes, at man
blev aldeles ligegyldig derved, og end ikke fandt Livet utaale-
ligt, det er Trøstesløshed, og er tillige den forfærdeligste Art
af Ulydighed, forfærdeligere end al Trods; ikke det at hade Gud,
ikke det at forbande ham er saa forfærdeligt som saaledes at tabe
ham, eller, hvad der er det Samme, saaledes at tabe sig selv.
At tabe en Ubetydelighed saaledes, at man ikke gider tage den
op, uu det er maaskee i sin Orden; men at tabe sit eget Selv
(at tabe Gud) saaledes, at man end ikke gider bukke sig for at
tage det op, eller saaledes, at det ganske undgaaer En, at man
har tabt det: o, forfærdelige Fortabelse! Thi der er dog vel ikke
blot en uendelig Forskjel mellem hvad man taber og hvad man
taber, men ogsaa mellem hvorledes man taber. At tabe Gud
saaledes, at Angeren strax i Sønderknuselfe iler efter at ind-
hente det Tabtez at tabe Gud saaledes, at man forarges paa
ham, oprører sig mod ham eller sukker mod ham; at tabe Gud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:13 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free