- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
121

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

121

vedbliver at være, Øieblikket, hverken Mere eller Mindre; det
indestaaer jeg, Evigheden, for, eller det tvinger jeg, Evigheden,
Dig til." Saa lidet som den snyltende Plante, hvor lcenge den
end vedbliver at voxe, og hvorvidt den end breder sig langs
Jorden, nogensinde voxer i Høiden, saa lidet bliver Timelig-
heden, hvor længe den end varer, til Mere end Øieblikket og
den ene Gang — naar Evigheden raader· Derfor siger Yng-
lingen, som staaer ved Livets Begyndelse, med samme Ret
som Oldingen, der staaer ved dets Ende og skner ud over det
Tilbagelagte: man lider kun een Gang. Med samme Ret, nem-
lig i Kraft af det Evige, men ikke med samme Sandhed, om
Udsagnet end er lige sandt. Thi Ynglingen siger hvad sandt
er, men Oldingen har sandet det, har gjort Det sandt, som
dog er evig sandt. Dette er kun Forskjellen, som man dog nok
i disse Tider har overseet, hvor man over al denne Bevisen
og Bevisen ganske har glemt, at det Høieer et Menneske for-
maaer er at gjore en evig Sandhed sand, at gjore det sandt,
at det er sandt — ved at gjore det, ved selv at være Beviset,
ved et Liv, som maaskee ogsaa skal kunne overbevise Andre.
Har og vel Christus nogensinde indladt sig paa at bevise een
eller anden Sandhed, eller at bevise Sandheden? Nei, men
han gjorde Sandheden sand, eller han gjorde det sandt, at
Han er Sandheden

Man lider kun een Gang. Men som hiin snyltende Plante,
der sniger sig langs Jorden, hvis Du agter paa den, hvert Lie-
blik har en Tilboielighed til at voxe i Høiden, og dersom den
underveis finder Noget, hvorad den kan slynge sig op, da sniger sig
op til Hoihed, eller tillyver sig Hoihed: saaledes vil ogsaa Timelig-
heden, naar den i sin snigende Gang finder Noget, hvortil den kan
klamre sig, snige sig op til at være Noget — ved fremmed Hjælp
Ja, ved fremmed Hjælp, og dog nei, ikke ved fremmed Hjælp, thi
skeer det, bliver Timeligheden saaledes til Noget, saa skeer det
ved det Menneskes Hjælp, til hvis Ulykke det skeer ham. Naar
Mennesket ikke henter sin Kraft fra det Evige, og ved Samfun-
det med det Evige faaer Kraft til at holde Timeligheden nede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free