- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
130

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

180

Haabet efter Livet: og dog er det Trængselen, der forhverver
Haab! Vidunderligt, den ikke giver Haab, men den forhverver
Haab. Det er altsaa ikke i et afgjørende Øieblik at Trængselen
kaster Førklædningen, og siger ,,jeg vilde blot forskrække Dig,
her har Du Haabetz« nei, den forhverver Haab. Altsaa det er
det, den i al den Tid, den stod paa, arbeidede for, i al Lang-
somhed arbeidede den ene og alene for at forskaffe den Lidende
Haabet.

Ja, lad os ret af Hjerte forundre os herover! Er der
Noget, man i disse Tider har glemt, saa er det det at forundre
sig, derfor ogsaa det at troe og at haabe og at elske. Det
Høieste forkyndes, det Vidunderligste, men Jngen forundrer
sig. Det forkyndes, at der er Syndernes Forladelse, men In-
gen siger ,,det er umuligt-A Neppe vender Nogen sig forarget
bort og siger, det er umuligt; end mindre, at Nogen i For-
undring siger det, eller som Den siger det, der saa gjerne vilde
onske at det var sandt men ikke tør troe det, Den, der dog ikke
vil slippe det, men ulykkeligt elsker dette Udsagn, som han ikke
tør troe; end mindre, at det siges af Den, som just troer derpaa,
Den, hvis Anger blev formildet til en stille Sorg, der igjen
forklaredes til en salig Glæde, Den, som derfor, udtrykkende
sin Uudsigelige Tak til Gud, vederqvæger sin Sjel ved at gjen-
tage ,,det er umuligt!" O, salige Vederqvægelse, at Den, som
var bragt Fortvivlelsen nær, fordi det var umuligt, at han
nu troer det, saligt troer det, men i Sjelens Forundring ved-
bliver at sige ,,det er umitligt1« See, vi vide jo Alle, hvad der
fortælles om et Menneske, der havde hørt en Historie, af hvilken
Alle loe, da den fortaltes, men som Jngen loe af, da han for-
talte den, fordi han, som vi veed, havde glemt det Vigtigste.
Men tænk Dig en Apostel i disse Tider, en Apostel, der altsaa
dog vel veed at fortælle det Vidunderliges Historie rigtigt,
tænk Dig hans Bedrovelse, eller den hellige Aands Bedrovelse
i ham, naar han maatte sige: ,,der er Ingen, som forundrer
sig; de høre saa ligegyldigt derpaa, som var det det Ligegyldig-
ste af Alt, som var der slet Ingen, hvem det angik, slet Ingen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/10/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free