- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
133

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

133

Hvor er da Haabet? Er Haabet i Trængselens fremfa-
rende Stormveir? O, nei, saa lidet som Guds Rost var i det
fremsarende Veir, men i den sagte Luftning Saaledes er
Haabet, Evighedens Haab, som en sagte Luftning, som en
Hvisken i Menneskets Inderste, kun altfor let til at overhore.
Men hvad vil da Trængselen? Den vil have denne Hvisken
frem i det Inderste. Men modarbeider da Trængselen ikke sig
selv, maa ikke dens Storm just overdove denne Stemme?
Nei; Trængselen kan overdove enhver jordisk Rost, just det skal
den, men denne Evighedens Stemme derinde kan den ikke
overdove. Eller omvendt. Det er Evighedens Stemme der-
inde, som vil høres, og for at skaffe sig Gehor, bruger den Træng-
selens Larmen. Naar saa ved Trængselens Hjælp alle uved-
kommende Roster ere bragte til at forstumme, saa kan den
hores, denne Stemme derinde.

O, Dn Lidende, hvo Dit end er, lad Dig dog sige! Man
mener bestandigt, at det er Verden, Omgivelsen, Omstæn-
dighederne, Forholdene, der ere En i Veien, i Veien for Ens
Lykke og Fred og Glæde Og i Grunden er det altid Men-
nesket selv, der staaer sig selv i Veien, Mennesket selv, der hæn-
ger for meget sammen med Verden og Omgivelsen og Om-
stændighederne og Forholdene, saa han ikke kan komme til sig
selv, til Ro, til at haabe, han er bestandigt for meget ud ad
vendt, istedetfor at være ind ad vendt; derfor er Alt, hvad han
siger, kun sandt i et Sandsebedrag Mennesket selv vedlige-
holder Forbindelsen med Fjenderne, og Forbindelsen er: Ung-
dommelighedens Haaben.

Men Trængsel berøver Haab. Ja, ikke sandt, det har
Dn selv noksom erfaret, om Du end ikke har opgivet Forbin-
delsen med denne tvetydige Erfaring. Du haabede, at om det
ikke lykkedes Dig den Gang, saa dog en anden Gang, oni ikke
Dette, saa dog Andet, Du haabede til Vederlag for dine mange
Uheld at skulle faae lidt Lpreisning næste Gang, Du haabede,
at det dog var muligt, at en uventet Hjælp kunde komme som
den kom endogsaa for Den, der i otte og tredive Aar havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free