Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lV.
Det Glædelige i: at jo svagere Du
bliver, desto stærkere bliver Gud i Dig.
Tænk Dig en Kreds af Mennesker, samlet til selskabelig
Underholdning; Samtalen er i fuld Gang, livlig, næsten heftig,
den Ene kan, for at faae Sit sagt, neppe vente, til den Anden
faaer udtalt, og alle de Forsamlede ere mere eller mindre virk-
somt deeltagende i denne Ordvexel: da træder der en Frem-
med ind, som altsaa kommer midt ind i det. Af de Forsam-
ledes Miner og Hoirostethed slutter han, at Samtalens Gjen-
stand beskjeftiger dem meget, og slutter hofligt, at denne altsaa
maa være en betydningsfuldere —- han sporger nu ganske rolig,
som han jo sagtens kan være, da han ikke har været med i Heden,
hvorom er det egentligen der tales? Tænk Dig, at det saa var,
som det dog nok oftere hænder, en reen Ubetydelighed! Den
Fremmede er aldeles uskyldig i den Virkning, han frembringer,
han har hosligt antaget, at det var noget Betydningsfuldt·
Men hvilken forunderlig Virkning, saaledes pludselig at blive
opmærksom paa, at Det, der maaskee i mere end en Time har
beskjeftiget et heelt Selskab, og næsten lidenskabeligt, er saa
ubetydeligt, at det neppe lader sig sige, at det er Ingenting
— naar en Fremmed rolig sporger, hvad Talen er om!
Men en end besynderligere Virkning frembringer ofte den
gudelige Tale, naar den lyder ind i Verdens Tale. Der er saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
