- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
156

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156

stærkere og stærkere — Dersom Du kunde blive ganske svag
i fuldkommen Lydighed, saa Du elskende Gud forstod, at Du
slet Intet formaaer, da vilde alle Verdens Mægtige, hvis de
forenede sig mod Dig, ikke formaae at krumme et Haar paa
Dit Hoved: hvilken uhyre Styrke! Men det er jo da heller ikke
sandt; og lad os for Alt ikke sige noget Usandt. Jo, vistnok for-
maaede de dette, de formaae jo endog at slaae Dig ihjel, og den
store Forening mellem alle Jordens Mægtige er hertil ingen-
lunde fornøden, det langt, langt Mindre kan, og let nok,
gjøre det. Men hvis Du dog var ganske svag i fuldkommen
Lydighed, da skulde alle Jordens Mægtige i Forening ikke for-
maae at krumme et Haar paa Dit Hoved anderledes, end
Gud vil det. Og naar det krummes saaledes, ja, og uaar Du
forhaanes saaledes, ja, og naar Du ihjelslaaes saaledes —
hvis Du var ganske svag i fuldkommen Lydighed: da skulde
Du elskende forstaae, at der ikke gjøres Dig nogen Skade, ikke
den mindste, at det just er Dit sande Vel — hvilken uhyre Styrke!

Og selv om det ikke var saaledes, at Den, i hvis Svaghed
Gud er stærk, er den Stærkeste: det er jo dog det Glædelige, det
Salige, at Gud bliver stærkere og stærkere, at det er Gud, der
bliver stærkere og stærkere Lad os tale om et Forhold mellem
Menneske og Menneske, der har, om end saare ufuldkomment,
noget Tilsvarende til hvad der i Forholdet mellem Menneske
og Gud er ,,Tilbedelsens" Sandhed, lad os tale om Beundring.
Beundring er i sig et Dobbelt, kan sees fra to Sider; dens
Første er en Følelse af Svaghed, da den Beundrende jo i Be-
undringen forholder sig til Overlegenhed- Men Beundring
er et lykkeligt Forhold til Overlegenhed, og saaledes er den en
salig Følelse, det i sand Eensstemmighed med sig selv at beundre
saligere maaskee end at være det Beundrede. At Beundringens
Første er en Følelse af Smerte sees ogsaa deraf, at hvis En
fornemmer Overlegenheden, men uvilligt indrømmer den,
ikke glad, saa er han langtfra at være lykkelig, han er tvertimod
høist ulykkelig, i den piiuagtigste Smerte. Saasnart han derimod
giver sig for Overlegenheden, som han dog i Grunden, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free